Konkurserne i bygge- og anlægsbranchen er på et meget højt niveau
06-12-2011
Ifølge Danmarks Statistik har der været 710 konkurser i bygge- og anlægsbranchen fra januar til november i år. Det betyder, at der er udsigt til ca. 760 konkurser i året som helhed. Det vurderer seniorøkonom i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen.
- Der er ganske vist tale om et fald på 25 % i forhold til 2010, hvor konkurserne kulminerede med 1.005. Men med 760 konkurser i 2011 er vi fortsat på et meget højt niveau, når man sammenligner med udviklingen over en periode på 25 år fra 1983 til 2007, hvor der i gennemsnit var 328 konkurser, fortæller Finn Bo Frandsen.
I 2006 kulminerede boligbyggeriet, og siden er antallet af konkurser steget. Fra 2006 til 2007 steg antallet med knap 100 til 400. Da finanskrisen forstærkede tilbagegangen i byggeaktiviteten blev konkurserne ved med at vokse og steg til 700 i 2008 og til ca. 1.000 i både 2009 og 2010.
- Det er først og fremmest aktiviteten ved nybyggeri, som er ramt af tilbagegang. Beskæftigelsen ved nybyggeri og tilbygninger faldt med 45 % fra 2007 til 2010, mens beskæftigelsen ved både bygningsreparation og anlægsvirksomhed blev reduceret med 15 %. Der er alt i alt tale om usædvanligt hårde tider for bygge- og anlægsbranchen, og det er baggrunden for, at mange virksomheder bukker under for den økonomiske krise, siger Finn Bo Frandsen.
I år er der fremgang i det almene boligbyggeri, men dette segment vil falde i 2012. Takket være regeringens kickstart er der derimod udsigt til fremgang i renoveringsaktiviteten til næste år, og aktiviteten ved anlægsvirksomhed forudses også at stige, slutter Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.
- mir
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Dansk importør af Bobcat
Lad os gøre det sammen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Når toppen skal nåes
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling