UgensErhverv.dk
Fremviser igen gode resultaterNilan A/S tænker langsigtet og er gået ind på nye

Fremviser igen gode resultater

Nilan A/S lukker regnskabsåret 2010/2011 med et tilfredsstillende resultat, på trods af at årets omkostninger også tæller en række større investeringer

06-12-2011

Nilan A/S har i dag offentliggjort årsregnskabet for 2010/2011. Igen i år har virksomheden realiseret et positivt resultat, der dog bærer præg af de udfordringer, alle producenter af ventilations- og indeklimaløsninger mærker i disse år, fordi byggesektoren grundet recessionen er under pres.

- Vi ligger på et yderst fornuftigt niveau og driver en sund og solid virksomhed. Tallene kunne naturligvis være bedre, men recessionens uundgåelige konsekvenser taget i betragtning, er vi mere end tilfredse med årets resultat, udtaler CEO Torben Andersen.

Omsætningen for 2010/2011 er steget i forhold til sidste år, og Nilan fortsætter således den stigende tendens på omsætningssiden, ligesom bruttoavancen er steget med 19 %. Omsætningen forventes desuden at stige yderligere i det kommende år.

Fokus på nye markeder
Nilan trådte i løbet af 2010/2011 ind på en række nye markeder med det formål at kompensere for krisen og sikre et bredere forretningsgrundlag. Dette har medført en række omkostninger til blandt andet menneskelige ressourcer og godkendelser i forhold til de angivne standarder på de enkelte markeder. Denne strategiske indsats koster på bundlinjen, men forventes at have positiv indvirkning på resultaterne om to til tre år.

På grund af ledelsens strategi om at sikre fremtidig succes gennem langsigtede investeringer i 2010/2011 er årets resultat på 17,2 mio. kr. lavere end i 2009/2010.




Internationale udviklingsprojekter
Ydermere har virksomheden investeret i nye anlægsaktiver blandt andet for at realisere en forbedring af automatiseringsgraden, der skal sikre, at Nilan står stærkere på et marked, hvor kostoptimering er en nødvendighed. Dette har resulteret i stigende afskrivninger, ligesom aktivitetsniveauet i forhold til internationale udviklingsprojekter er øget.

- Vi agerer på et marked, hvor den teknologiske udvikling hele tiden flytter sig og giver nye muligheder. Vi har altid været med i front, når det kommer til at overføre de muligheder til udvikling og videreudvikling af produkter og ikke mindst påvirke retningen for arbejdet med fremtidens energiløsninger. Det bliver der ikke ændret på, krise eller ej, forklarer Torben Andersen.

Ligesom det var tilfældet i regnskabsåret 2009/2010, har Nilan i år modtaget højeste kreditrating. Dette sker på baggrund af årsregnskabets resultater som et tydeligt signal til alle kunder og partnere om virksomhedens økonomiske stabilitet.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Kassebil.dk

    Kassebil.dk

    Online leasing af varebiler med ét klik.

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Jumbo Stillads A/S

    Jumbo Stillads A/S

    Når toppen skal nåes

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling