UgensErhverv.dk

Bæredygtige byggeteknologier skal modnes

Nyt Realdania-initiativ skal hjælpe byggeriets bæredygtige løsninger fra ide- og udviklingsplan til at slå igennem på markedet

02-12-2011

Det skorter ikke på gode ideer i den danske byggesektor, når det gælder bæredygtige løsninger. Men mange løsninger går i dag tabt og når ikke ud til markedet, hvor de kunne sikres bred anvendelse til glæde både for både virksomhed og miljøet.

For virksomheder kan der være lang vej fra at have en teknisk set færdig løsning, til at markedet og regulerende myndigheder er overbevist om, at en løsning virker. Det er ofte meget ressourcekrævede at afprøve og teste ideerne og dermed opnå godkendelser og dokumentation. Hertil kommer også, at virksomhederne kan have vanskeligt ved overho-vedet at finde egnede byggesager til 1:1 afprøvning og demonstration.

Realdania ønsker nu med initiativet TEST at fremme vækstvilkårene for producenterne af fremtidens løsninger. Via hjemmesiden www.test-din-baeredygtige-loesning.dk kan virksomheder beskrive deres projekter og opnå rådgivning til markedsmodning af deres projekt og eventuel senere støtte fra Realdania.

Fortsættes ...
Konkret kan virksomheder fire gang årligt i løbet af de næste fem år få vurderet deres ide-er af et advisory board. Det sker ved at indsende en kort beskrivelse af projektet via hjemmesiden www.test-din-baeredygtige-loesning.dk.

Der er frist i første runde tirsdag den 10. januar 2012. Virksomheder med særligt lovende ideer inviteres til at diskutere deres projekt med advisory boardet ved et møde. Advisory boardet udvælger så de bedste projekter til prototypeudvikling, tests eller afprøvning på konkrete byggesager og indstiller eventuelt herefter det pågældende projektet til ansøgning hos Realdania om økonomisk støtte.

Lennie Clausen, projektleder i Realdania siger om TEST:

- Realdania ønsker at fremme bæredygtigt byggeri, og det er vores klare indtryk, at der er mange gode ideer ude virk-somhederne. Men mange af ideerne når aldrig længere end laboratoriet eller bliver kun brugt i en enkelt byggesag. Med TEST har vi tilrettelagt et forløb, der gør det hurtigt og nemt for ansøgere at komme videre med færdigudvikling og markedsmodning af bæredygtige løsninger til byggeriet.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling