UgensErhverv.dk
På forkant med asbest og PCBEn af arbejdsplatforme på KTS Herlev, der er inddæ

På forkant med asbest og PCB

KTS Herlev blev sidste år overrasket af en asbest- og PCB-holdig facadeplade, da man renoverede skolen. Derfor har man nu fået gennemgået samtlige skoler i KTS-regi for giftige materialer

01-12-2011

I sommeren 2010 var man på Københavns Tekniske Skole i Herlev gået i gang med en større facaderenovering.

Ove Hagen Tegnestue og Grontmiij var på sagen som rådgivere og havde sagt god for, at byggeriet kunne foregå uden risiko for at komme i kontakt med giftige stoffer.

Imidlertid skete der det uheldige, at man overså en ekstra belægning på bagsiden af facadepladerne, der indeholdt asbest, og det var derfor først entreprenøren Jønssons folk, der opdagede fejlen – da de var gået i gang med arbejdet.

Kombinationen af asbest, PCB og freon i facaderne gjorde at projektet stod overfor et komplekst problem, der ikke umiddelbart kunne løses, og derfor måtte arbejdet planlægges og udføres af specialuddannede entreprenører under tilsyn, så alle arbejdsmiljømæssige forhold var på plads, og ingen håndværkere blev udsat for de miljøfarlige stoffer.

Kaj Hansen var da og nu bygningschef for Københavns Tekniske Skole, og han handlede hurtigt og kontaktede virksomheden Golder Associates med henblik på at finde en akut løsning på problemet.

Anbefalingen gik på en asbestsanering, som virksomheden J. Jensen foretog, hvorefter man kunne gå videre med den planlagte renovering.



Men det stod klart for Kaj Hansen at det var en mulighed, at der fandtes lignende tilfælde på andre af de tekniske skoler, og derfor hyrede han Golder til at foretage undersøgelser på samtlige skoler i KTS-regi.

- Vi underviser selv i håndtering af PCB og asbest og bør om nogen gå foran med et godt eksempel. Derfor har det eneste rigtige at gøre været at få målt værdier og undersøgt bygningerne grundigt, og det er vi ved at være ved vejs ende med nu, siger Kaj Hansen.

Mindre gift end forventet
Ulrich Kaarsgaard fra Golder har stået i spidsen for de undersøgelser, der efter skolen i Herlev har drejet sig om i alt ni skoler.

- Generelt vil jeg sige, at det har set forholdsvist pænt ud. Der har været nogle få steder, hvor der skulle asbestsaneres øjeblikkeligt, men det har været på steder, hvor der ikke er mennesker, der har deres daglige gang. Alle tilfælde af PCB, som vi har fundet i f.eks. fuger ved vinduer har ikke udgjort et større indeklimaproblem, og der er derfor god tid til at planlægge hvordan og hvornår fugerne skal fjernes, fortæller han.

Kaj Hansen har fra Golder fået udleveret en ’køreplan’ for hver bygning, så han kan igangsætte de nødvendige saneringer, som de løbende bliver nødvendige.

- Jeg orienterer selvfølgelig den pædagogiske leder på den enkelte skole om, hvad der skal ske, og om hvor folk må opholde sig, og hvor de ikke må før og under saneringen, siger han.

tibu@odsgard.dk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi