UgensErhverv.dk
Holmenkollen station renser byluften

Holmenkollen station renser byluften

Glasfacader, der renser luften for CO2 er blevet virkelighed, og Holmenkollen station har taget den innovative teknologi i brug

28-11-2011

Byparker er den mest anvendte metode til at reducere luftforureningen via fotosyntese. Men glas og materialevalg er også vigtige.

Det er Holmenkollen station et godt eksempel på. Specialfremstillet glas med titaniumoksidbelægning, giver en effekt, som ligner en fotokatalyse meget. Titaniumoksid fungerer som en katalysator, der nedbryder skadelige kvælstofilter til uskadeligt og letopløseligt nitrat, som bliver skyllet væk af regnen.

- Som arkitekter har vi et særligt ansvar for at lave god byluft, siger arkitekten bag projektet, Reiulf Ramstad.

Syreregn og luftvejssygdomme
For højt indhold af kvælstofilter er skadeligt for både mennesker og miljø, og udslip af disse er medvirkende til luftvejssygdomme, dannelse af ozon ved jorden samt syreregn.

- Vi bestræber os på, at alt, hvad vi gør, skal være til gavn for miljøet. Stationsbyggeriet har fået meget positive tilbagemeldinger på, at det er sikkert, funktionelt og smukt. Vi mener, at alle skal bidrage til at mindske presset på kloden ved at vælge de bedst egnede og mest miljøvenlige materialer, sagde Ramstad.

Innovativ blanding
Glassene på Holmenkollen station er leveret af Pilkington, som har leveret fotokatalysiske glas af typen Pilkington Activ gennem næsten ti år. Men det er først nu, at forskningen har dokumenteret, at titandioksidbelægninger på bygninger kan være med til at rense forurenet byluft.

Fortsættes ...
Marit Jørdre, Marketing Communications Manager hos Pilkington Norge, synes, det er flot, at Holmenkollen station tænkte på miljøet, da de renoverede i år.

- Disse glasfacader er et vindue ind i fremtiden, og de viser, hvordan vi skal tænke anderledes for at bevare miljøet. Vi synes, det er spændende at have taget del i denne udvikling. Stationsbyyggeriet er blevet en innovativ blanding af nyt og traditionelt, og er en rar velkomst til besøgende til Holmenkollen, siger Jørdre.

Ud over ren luft medfører glasbelægningen, at man heller ikke behøver at vaske vinduerne så tit. Glasset er selvrensende, hvilket sparer tid og penge, og mindre brug af vand og rengøringsmidler er også godt for miljøet.

Guldmedalje for bæredygtig udvikling
Pilkington Activ er også blevet brugt i kontorbyggeriet Commercial Centre 01 i Hamburg, Tyskland. Bygningen fik for nylig en guldmedalje for bæredygtig udvikling af det tyske bygningsråd, og facaden med titanoksidbelægning spillede en vigtig rolle i juryens begrundelse.

- Vi er meget stolte af at kunne tilbyde miljøvenlige glasløsninger og bidrage til et bedre miljø, slutter Jørdre.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi