UgensErhverv.dk
Vandt pris med design kun i FSC-træMette Vestergaard (mf.) sammen med Peter Rantzau,

Vandt pris med design kun i FSC-træ

Vinderen af FSC Design Award 2011, Mette Vestergaard fra Arkitektskolen Aarhus, beviste, at æstetisk og funktionelt design sagtens kan være bæredygtigt

24-11-2011

Et rekordstort antal deltagere og besøgende hyldede i går vinderen Mette Vestergaard, da generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg kunne kåre hende som vinder af FSC Design Award 2011. Mette Vestergaard er studerende på Arkitektskolen Aarhus på 10. semester og har de sidste måneder arbejdet på at skabe en funktionel og æstetisk opslagstavle i bæredygtigt træ.

77 produkter lavet af 103 arkitekt- og designstuderende fra fire design- og arkitektskoler i hele landet var med i konkurrencen.

Vinderdesignet bærer navnet ’HapsHaps’, fordi man kan hænge papir og kort op på den uden at bruge nåle og magneter. Det var især opslagstavlens originalitet og simple udformning, der var dommernes begrundelse for, at Mette Vestergaard kunne gå hjem med titlen som vinder af FSC Design Award 2011.
Dommerne fremhævede desuden, at designet kun bestod af træ og kunne tænkes i flere farver og størrelser. De har derfor store forventninger til, at designet vil kunne blive sat produktion, ligesom det er sket tidligere for fire ud af fem vinderdesigns.

Tanzania venter
Mette Vestergaard kan nu se frem til en rejse til Tanzania næste forår, hvor hun skal besøge en FSC-certificeret skov og med egne øjne se, hvad det betyder, at en skov drives bæredygtigt. Herudover skal Mette Vestergaard være med til at udforme en prototype af vinderdesignet i lokale træsorter i samarbejde med lokale håndværkere.

- Jeg ryster over hele kroppen og er vildt overrasket over at vinde. Jeg meldte mig til konkurrencen, fordi jeg gerne vil arbejde med FSC i fremtiden, men jeg havde ikke drømt om at komme til Afrika og samarbejde med de lokale. Det bliver så fedt, for jeg har et blødende hjerte for FSCs arbejde, siger Mette Vestergaard, der deltog i FSC Design Award for anden gang.

Ud over vinderen blev også de ni næstbedste designs udpeget af dommerpanelet, som sammen med vinderdesignet vil blive udstillet på kunstmuseet Trapholt i Kolding indtil 8. januar 2012.



Deltagere tegner fremtidens design
FSC Design Award er en konkurrence for danske design- og arkitektstuderende. Den afholdes for at sætte fokus på bæredygtigt design blandt en målgruppe, som har stor indflydelse som trendsettere og dermed på at sætte bæredygtigt design på dagsordenen.

- Det er sjette år i træk, vi afholder den her konkurrence og igen i år sætter vi deltagerrekord. Det fortæller mig, at fremtidens formgivere i høj grad interesserer sig for, hvordan de kan tage ansvar for verden omkring sig, og det tegner rigtig godt for fremtidens designudgangspunkt, siger Ida Rehnström, kommunikations- og kampagneansvarlig i FSC Danmark.

Årets dommerpanel bestod af designerne Rikke Frost og Jonas Pedersen, Christian Grosen Rasmussen fra Fritz Hansen, medstifter af designvirksomheden Munio, Peter Rantzau, samt Commerciel PR-ansvarlig i IKEA, Dorte Hjorth Harder.

-los



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi