UgensErhverv.dk

Ny udgave af SBi-anvisning om BR10

SBi-anvisning 230 forklarer bygningsreglementet og hjælper til at opfylde bestemmelserne

22-11-2011

Siden Bygningsreglement 2010 (BR10) udkom første gang i sommeren 2010, er der kommet flere ændringer til reglementet. Det er baggrunden for, at Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har udgivet en ny udgave af SBi-anvisning 230, der forklarer bygningsreglementet og hjælper til at opfylde bestemmelserne.

Bygningsklasse 2020
- Anvisningsteksten er opdateret og udvidet primært som en konsekvens af indførelsen af bygningsklasse 2020 med tilhørende energiramme, der forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige bygninger ved udgangen af 2018 og for opførelse af andre bygninger ved udgangen af 2020, forklarer seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, der har været fagredaktør på anvisningen, hvor en lang række af SBi&s forskere, men også eksterne branchefolk, har bidraget til indholdet.

Fortsættes ...
- Derudover er der foretaget ændringer af anvisningsteksten som følge af en række nyudgivelser, blandt andet om håndtering af fugt i byggeriet, radonsikring og lydisolering mellem boliger, siger Ernst Jan de Place Hansen.

Helstøbt BR10
SBi’s anvisningstekst har samme kapitelstruktur som BR10, og SBi&s anvisningstekst ledsages af den fulde reglements- og vejledningstekst. I den nye udgave af SBi-anvisning 230 er teksten fra de i alt tre ændringsbekendtgørelser skrevet sammen med den oprindelige bekendtgørelse af

Bygningsreglement 2010. Det betyder, at man med den nye udgave af anvisningen også får et helstøbt bygningsreglement, som det har været gældende fra 24. august 2011.

SBi-anvisning 230 henvender sig til alle professionelle parter i byggeriet, særligt projekterende og kommunale byggesagsbehandlere. Anvisningen er på 412 sider, den koster 575 kr. inkl. moms og kan bestilles som bog på www.anvisninger.dk eller på www.sbi.dk/anvisning-230. Anvisningen er tilgængelig i en onlineudgave på www.anvisninger.dk og www.bygningsreglementet.dk.

I forlængelse af udgivelsen afholder SBi et kursus om Bygningsreglement 2010. Det sker i Hørsholm onsdag 23. november.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling