Flere nye supersygehuse er på vej - her har man en enestående mulighed for at indrette med belysning, der kan bidrage til sundhed og trivsel blandt patienter og personale
22-11-2011
Godt lys er en vigtig del af trivsel og livskvalitet overalt i vores tilværelse. På hospitalet har lyset særligt vigtige funktioner. Det er en del af patientens oplevelse ved ankomsten, under behandlingen og opholdet på hospitalet, og kan være afgørende for stressniveau, trivsel og dermed indflydelse på antal indlæggelsesdage.
Ligeledes er lys i stigende grad en del af behandlingstilbuddet ved behandling af f.eks. stress, depression, spiseforstyrrelser, fertilitetsproblemer og sårbehandling. Godt lys er også særdeles vigtigt ved operationer, scanninger og undersøgelser og dermed en afgørende forudsætning for behandlingskvaliteten.
- Vi er kommet dertil, hvor lys bevæger sig fra at være oplysning af rum og atmosfære til i fremtiden at indgå som en aktiv del af det lægefaglige behandlingstilbud. Lyset bør derfor have en særlig prioritet i hospitalsvæsenet, siger Kjeld Johnsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet, hvor han er seniorforsker med specialviden i lysforhold.
Fortsættes ...
For at sætte fokus på dette vigtige område arrangerer SBi i samarbejde med DTU og Dansk Lys konferencen Lys som forbedrer sundhed og trivsel i hospitalssektoren den 22. november kl. 9.10-17.15 på Hotel Bella Sky Comwell i Ørestaden i København, hvor dagsordenen er udvikling af nye teknologier og belysningsløsninger til fremtidens sygehuse.
Konferencedeltagerne kan høre oplæg fra en lang række betydelige personer inden for bl.a. lysdesign, lysteknik, arkitektur og medicin. Bl.a. vil overlægerne Klaus Martiny, Psykiatrisk Center København, og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital fortælle fra hver deres vinkel om forskning og erfaringer med lys i forhold til sygdom, helbredelse og trivsel.
Chefkonsulent i Arkitektfirmaet CF Møller Karl Gaub fortæller om projekteringsprocesser i forhold til at skabe et fremtidssikret, højteknologisk og effektivt fungerende hospitalsvæsen med fokus på både patienters og medarbejderes trivsel. Som en særlig attraktion har professor Marc Fontoynont, der er en af verdens førende specialister i lys, et oplæg om betydningen af kvalitetslys.
Deltagerne får på den måde adgang til forskning og viden, som muliggør innovation og produktudvikling af fremtidens belysningsløsninger. De får også lejlighed til at deltage i workshops, der bedst matcher deres udgangspunkt, til at indkredse potentialerne på hospitalerne og udvikling af projektideer.
- mir
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs september 2026 udgaven her
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Dansk importør af Bobcat
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Lad os gøre det sammen
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling