UgensErhverv.dk
Uddanner brugerne til at spare energi

Uddanner brugerne til at spare energi

I 2009 trådte ESCO-aftalen mellem YIT og Halsnæs Kommune. Første fase handlede om kommunens effektivisering og energitekniske løsninger – næste fase handler om mennesker og uddannelse

22-11-2011

Halsnæs Kommune har ligesom mange andre kommuner et mål om at spare på energien, hvorfor man i efteråret 2009 indgik en ESCO-aftale med YIT. En aftale, der skulle nedbringe kommunens energiforbrug med 30 % svarende til en besparelse på 6 millioner kroner.

Siden aftalens start har YIT i samarbejde med kommunen gennemgået og analyseret bygningernes energiforbrug og kortlagt, hvor de mulige energibesparelser skulle findes. I sommeren 2010 startede så selve entreprisen og installationsfasen, og nu er det tid til næste step.

En drifts- og garantiperiode, der løber over 10 år, og hvor man i opstartsfasen uddanner det driftstekniske personale, således de efter endt træning kan agere og reagere på eventuelle driftsforstyrrelser, så driften kan optimeres mest muligt.

Rollemodel for ”fremtidens borgere”
Udover at kommunens tekniske servicemedarbejdere skal klædes på til at kunne drifte de nye anlæg, så skal de fremover også optræde som rollemodeller for brugerne – det vil for eksempel sige pædagogerne i børnehaverne, skolelærere og fremtidens borgere, nemlig børn og unge. Og målet er, at der hurtigst muligt sættes ind overfor unødvendig spild af energi og penge.

Fortsættes ...
- Vi har samme mål som Halsnæs Kommune, nemlig at kommunens energiforbrug skal nedbringes med 30 %. Vi ved, at en del af besparelserne kan opnås ved at fokusere på det energitekniske, men en del skal komme ved, at brugerne har øget fokus og ved, hvilke små ting der skal til, før energiforbruget falder. Med andre ord så tror vi på, at øget viden og involvering af brugerne kan nedbringe energiforbruget, og derfor fylder uddannelse meget i samarbejdet, siger afdelingschef Henrik Zederkof.

Tips og tricks til lavere energiforbrug
Uddannelsesforløbet kommer til at foregå i samarbejde med Hillerød Erhvervsskole, som sammen med YIT’s energisansvarlige skal forestå størstedelen af undervisningen. Det første kursus begynder i slutningen af november og består af fire kursusdage fordelt på 2 x 2 dage. Her bliver kommunens driftspersonale opkvalificeret inden for eksempelvis ventilationsdrift, varme- og reguleringsteknik mv. Samtidig får de gode råd og tips til, hvordan de kan guide brugere, både børn og voksne, til et lavere energiforbrug.

På den lange bane er det meningen, at servicemedarbejdernes tekniske viden skal opdateres hver andet år.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling