Støtteordningen til energirenoveringer træder først i kraft i 2013 - ekstremt uheldigt og slet ikke den nødvendige kickstart til økonomien, mener TUN
22-11-2011
Regeringen og Enhedslisten er henover weekenden blevet endeligt enige om rammerne for finanslovsaftalen for 2012. Et af de spørgsmål byggeriet har ventet, er en afklaring på udformningen af støtteordningen til energirenoveringer samt BoligJobordningen.
Resultatet er blevet, at støtteordningen til energirenoveringer først træder i kraft i 2013. Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om, at der skal afsættes 500 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til at reducere energiforbruget i boliger.
- Ideen med en støtteordning til energirenoveringer i boliger, er jeg som udgangspunkt en stor fortaler for. Det er et meget vigtigt område, for at få reduceret vores samlet energiforbrug, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.
Fortsættes ...
- Jeg mener til gengæld, at det er ekstremt uheldigt, at ordningen først træder i kraft i 2013! Det er efter min opfattelse det modsatte af en kickstart af økonomien, da hovedparten af de potentielle renoveringsprojekter vil blive sat på standby indtil 2013. Dette vil påvirke aktivitetsniveauet i en negativ retning i en i forvejen presset branche, fortsætter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.
BoligJobordningen fortsætter, men i en ny og mere grøn udgave. Planen er dog fortsat, at ordningen skal nedlægges i 2013, hvor den nye støtteordning skal tage over.
- Det er positivt, at BoligJobordningen får lov at fortsætte i 2012. Jeg mener fortsat, at BoligJobordningen fungerer, som det bedste våben i bekæmpelsen af sort arbejde i byggeriet. Derfor mener jeg, at Regeringen og Enhedslisten bør genoverveje dens eksistens efter 2012. Her kan jeg igen henvise til ordningen der fungere så godt hos vores naboer i Sverige, slutter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.
- mir
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Online leasing af varebiler med ét klik.
Læs september 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling