SBi – byggeriets forskningsinstitut – bliver beskåret med 19 % i det fremlagte finanslovsforslag. Det er en brøler, mener Dansk Byggeri
17-11-2011
I løbet af de næste 40 år er det nødvendigt, at byggeriets energiforbrug bliver fossilfrit, hvis målsætningen om Danmark som fossilfri nation skal realiseres. Det betyder, at byggeriet får ansvar for omlægning af 40 % af det samlede danske energiforbrug.
Men det ser ud til, at byggeriet skal finde løsninger via de forhåndenværende søm. I al fald ser det ikke ud til, at regeringen prioriterer en forskningsindsats på området.
Beskæringen fremgår af det finanslovsforslag, som forhandles i disse dage, og hvor statens byggeforskningsinstitut SBi får reduceret deres budget med knap 20 %.
Det harmonerer ifølge Dansk Byggeri dårligt med de ambitiøse energimålsætninger, som det er pålagt byggeriet at indfri, og som skal realiseres i et tæt samspil mellem forskning og byggeriets proces- og teknologiudvikling.
Fortsættes ...- Det er nærliggende at antage, at regeringen er ved at begå en brøler. Der er i al fald ingen sammenhæng i mål og midler. I Dansk Byggeri indstiller vi os på, at byggeriet i de næste 40 år i store træk vil befinde sig i en stor vedvarende innovationsproces. Det giver derfor ingen mening at skære på rammerne for udvikling og formidling, som det er tilfældet, når man reducerer SBi’s muligheder for at støtte udviklingen, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.
Dansk Byggeri antager, at de store ændringer i ressortfordelinger, der er sket ved den nye regerings tiltræden, kan spille en rolle i forhold til nedskæringen på byggeforskning.
- Og med finanslovsaftaler lige oven i den omfattende ressortomlægning kan man antage, at der er tabt nogle sager ned mellem flere stole. Vi har i al fald svært ved at se sammenhæng i nedskæringen på forskningsområdet, når byggeriet skal bidrage væsentligt til at skabe løsninger på klima- og energiområdet. Det må være en svipser, som den nye klima-, energi- og bygningsminister bør have stor interesse i at få udredet, slutter Michael H. Nielsen.
- mir
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Online leasing af varebiler med ét klik.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning og Miljøsanering
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling