UgensErhverv.dk

Klimainnovation overalt i byggeriet

Grøn vækst og bæredygtig løsninger har været vejen frem for vinderne af Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris. En god inspiration for de fremtidige vindere, der skal findes på TUN BYG 2012

16-11-2011

Grøn vækst og bæredygtige løsninger står højt på politikernes ønskeseddel til producenter og leverandører i byggebranchen. For at anerkende innovative frontløbere fik tre danske virksomheder derfor overrakt Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris på TUN BYG 2010, da de kunne dokumentere energieffektivitet og CO2-reduktion i produktionen eller i anvendelsen af deres produkter.

Komproment, Rationel Vinduer og Troldtekt har fortsat deres klimainnovationer og er inspirationskilder for andre virksomheder i branchen, som også kan vinde en af priserne, når de bliver uddelt igen på TUN BYG 2012.

Komproment fik Byggeriets Klimapris for produktion og salg af tagintegrerede solfangere, Byggeriets Energipris gik til Rationel Vinduer for et vindueskoncept, der bidrager positivt til opvarmningen af boligen, og Troldtekt modtog Byggeriets Miljøpris for en miljøstrategi, der omfatter minimal miljøbelastning ved produktion, anvendelse og bortskaffelse af deres akustiklofter og -vægge.

Belønning for grønne investeringer
De tre virksomheder modtog priserne som en anerkendelse af deres miljømæssige initiativer og en bekræftelse af, at de havde truffet de rigtige valg i deres investeringer på klimaområdet.

- Det er en stor overraskelse for en lille virksomhed som vores at modtage Byggeriets Klimapris. Vi har udviklet i en nedgangstid og trådt en ny sti for energirenovering, hvilket blev anerkendt og belønnet. Klimaprisen er med til at bekræfte, at vi har truffet de rigtige valg i vores produktudvikling, og vi fortsætter vores store fokus på udnyttelse af alternativ energi, siger Niels Heidtmann, teknisk direktør hos Komproment

Priserne gav gennemslagskraft i kommunikationen
Efter TUN BYG 2010 har virksomhederne videreudviklet deres produkter, hvor Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris har støttet op om formidlingen af virksomhedernes klimafokus.


Fortsættes ...- Byggeriets Energipris understøtter vores mange indsatsområder inden for energi. Vi vil være førende inden for energiprodukter og -rådgivning, og prisen er en anerkendelse af alle de tiltag, vi har udført de seneste år. Vi oplever stigende efterspørgsel på vores lavenergivinduer og energirådgivning og har udbygget vores interne udviklings- og uddannelsesaktiviteter yderligere, siger Morten Valsted, marketingchef hos Rationel Vinduer.

Priserne har især været anvendelige i kommunikationen med private forbrugere, som virksomhederne oftest kun er i kontakt med gennem deres forhandlere.

- Vi har længe gjort en stor indsats for at minimere miljøbelastningen i hele vores produkters livscyklus, men vi har hidtil ikke brugt det aktivt i den eksterne kommunikation. Byggeriets Miljøpris er en brandingmæssig gevinst, som især har givet os gennemslagskraft over for slutbrugerne, siger Tina Snedker Kristensen, marketing- og kommunikationschef hos Troldtekt.

Prisvinderne blev udvalgt af en nomineringskomite bestående af Klima- og Energiministeriet, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Bygherreforeningen, Akademisk Arkitektforening, Danske Arkitektvirksomheder, Konstruktørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI, Dansk Indeklima Mærkning, PEFC samt Trælasthandlerunionen - TUN.

Grundet klimaprisernes betydning for vinderne og messens fokus på energi og miljø bliver de tre priser uddelt igen på TUN BYG 2012.

Fri adgang for fagfolk
TUN BYG 2012 afholdes 13. til 16. marts 2012 i Fredericia Messecenter/Messe C og er åben alle dage kl. 10-17. Fagfolk har fri adgang mod registrering (private ingen adgang).

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi