UgensErhverv.dk

Ringe sikkerhed blandt unge ansatte

Unge rapporterer dobbelt så mange arbejds­ulykker sammenlignet med, hvad deres ældre kolleger oplyser, viser ny undersøgelse

15-11-2011

Unge vurderer deres sikkerhedsklima som ringere og har en dobbelt så stor risiko for at komme til skade på jobbet i forhold til deres ældre kolleger.

Unge ansatte i alderen 18 til 24 år er med andre ord i højrisikogruppen på de danske arbejdspladser. Det viser tal fra spørgeskemaundersøgelsen "Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010" fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Undersøgelsen er baseret på svar fra cirka 10.600 erhvervsaktive personer.

- Det er ikke en overraskelse, at unge oftere kommer til skade. Det billede ser vi desværre mange steder i Europa. Men at de unge i denne undersøgelse rapporterer, at de har dobbelt så mange ulykker som deres ældre kolleger, er meget bekymrende, vurderer seniorforsker ved NFA, Johnny Dyreborg.

Undersøgelsen viser, at ulykkesrisikoen er størst inden for jobgrupperne postbude, blikkenslagere og tømrere/snedkere, faglærte maskinarbejdere og slagteriarbejdere.

Ulykker betragtes som en del af dagligdagen
Ud over en større risiko for at komme til skade vurderer unge også i højere grad end deres ældre kolleger, at mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde. Samtidig giver de unge udtryk for, at de sjældent inddrages i beslutninger, der påvirker deres sikkerhed, og at deres leder i højere grad accepterer risikoadfærd, når der arbejdes under tidspres.

Alt sammen tendenser, der vækker bekymring hos Johnny Dyreborg.

Fortsættes ...- Når de unge står over for valget mellem, om tingene skal gå sikkert eller hurtigt, så skiller de sig ud. Ifølge undersøgelsen ser det jo ud til, at de unge i højere grad accepterer tidspres som en acceptabel grund til at springe sikkerhedsforanstaltningerne over, siger Johnny Dyreborg.

Ledere skal være mere bevidste om rollemodeller
Han efterlyser, at de ledere, der har ansvar for unge, er langt mere bevidste om, at de også er rollemodeller for de unge, når det gælder prioritering af sikkerhed.

- Undersøgelsen understreger vigtigheden af, at arbejdsgiverne sætter en højere standard for unges sikkerhed. Og den viser, hvor afgørende det er at inddrage unge ansatte i sikkerhedsarbejdet, siger han og henviser til, at netop arbejdsulykker blandt unge og nyansatte er et af fokuspunkterne i den nationale strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020.

Johnny Dyreborg er lige nu involveret i et større forskningsprojekt, Sikkert Arbejde For Unge (SAFU), der i de kommende år skal klarlægge, hvorfor unge har en øget risiko for at komme galt af sted på jobbet.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling