UgensErhverv.dk
Første spadestik på Aktivitets- og Naturcenter

Første spadestik på Aktivitets- og Naturcenter

I morgen starter byggeriet af et bæredygtigt oplevelsesbyggeri i Middelfart, der udvider den eksisterende dyrehave

14-11-2011

Når Middelfart Kommunes borgmester Steen Dahlstrøm tirsdag den 15. november sætter spaden i jorden i Naturparken Hindsgavl Dyrehave, starter byggeriet af en ny form for bæredygtigt oplevelsesbyggeri.

Byggeriet af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl er næsten fondsfinansieret og bygges sammen med landskabet på Hindgavl, så fremtidens besøgende kan træde ind i et fyrtårn i integreret energidesign og ansvarligt byggeri.

Som borgmester i en grøn vækstkommune, så glæder Steen Dahlstrøm sig over det nye Naturcenter:

- Det er med stor fornøjelse, at Middelfart Kommune kan invitere til startskuddet for anlæg af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl. Det er et samlet Byråd, som står bag byggeriet, som uden tvivl vil blive et oplevelseshus, der bliver værd at besøge og bruge for borgere og besøgende. Og så er byggeriet bæredygtigt, både økonomisk, energimæssigt og i forhold til samspillet med den omkringliggende natur, udtaler en tilfreds borgmester Steen Dahlstrøm.

Samarbejde gør byggeri muligt
Det nye projekt har været flere år undervejs, blandt andet fordi det kræver en vis økonomi at gennemføre et sådan projekt.

Ud over Middelfart Kommune har Naturstyrelsen, Lokale- og Anlægsfonden og Friluftsrådet bidraget til, at projektet nu kan føres ud i livet.

Det er det danske arkitektfirma AART architects, der har stået for udformningen af centeret.

- Som arkitekter har vi søgt at skabe et aktivitets- og naturcenter, der motiverer til fællesskab, inspirerer til leg og læring og går i dialog med det naturskønne landskab ved Hindsgavl Dyrehave. Aktivitets- og naturcentret er derfor formet som et dynamisk volumen, der styrker oplevelsen af Hindsgavls fine landskabelige kvaliteter ved at åbne sig mod omgivelserne og eskalere med udsigt mod syd. Den tætte kontakt til naturen kommer samtidig til udtryk ved, at aktivitets- og naturcentret er designet som et fyrtårnsprojekt inden for integreret energidesign og ansvarligt byggeri i bredeste forstand, siger adm. direktør i AAAT architects, Torben Skovbjerg.

H. Skjøde Knudsen A/S har hovedentreprisen på det nye byggeri, der forventes at stå færdigt sommeren 2012.

- Vi glæder os meget til at opføre Middelfart Kommunes nye Aktivitets- og Naturcenter, et byggeri der lever op til de nye 2020-energikrav. Til projektet tilknyttes firmaets certificerede passivhusdesigner, der ser det som et pilotprojekt for fremtidens byggerier, udtaler adm. direktør Allan Nielsen, H. Skjøde Knudsen

Til arrangementet er projektets samarbejdspartnere samt de mange brugere af Hindsgavl-halvøen inviteret. Parkering er muligt langs Galsklintvej og første spadestik tages ved det kommende aktivitetsområde på hjørnet af Brovejen/Galsklintvej kl. 14.00.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling