Junckers vil søge fremover bedre at udnytte, at virksomheden har så god en mærkevareposition
28-04-2005
Junckers vil søge fremover bedre at udnytte, at virksomheden har så god en mærkevareposition
Af Jørgen Hansen
- Vi er kommet en smule oven vande, har fået vendt kurven for de senere års tilbagegang i afsætningen og er nu på rette vej. Nu skal vi til endnu bedre at udnytte vores stærke mærkevareposition til at skabe en vækstorienteret virksomhed.
Det er hovedbudskabet for adm. direktør Lars Hermansen, Junckers Industrier A/S, efter at den store producent af parket- og plankegulve samt gulvlakker og olie kom ud af 2004 med det ventede ’et mindre positivt resultat’, som blev et overskud før skat på to millioner kroner, efter at omsætningen i forhold til året før var gået 175 tilbage til 676 mio. kr.
Regnskabet er meget naturligt i væsentlig grad præget af den rekonstruktion, der blev gennemført i marts sidste år, hvor Axcel trådte ind som hovedaktionær og samtidig tilførte virksomheden 100 mio. kr. Særlige poster i regnskabet relaterer sig således primært til betalingsstandsningen og rekonstruktionen, og summen af disse poster udgør et plus på 171,1 mio. kr., hvori indgår indtægter på akkorderingen på 173 mio. kr.
Netop akkorderingen har sammen med det tilførte kapitalindskud på 100 mio. kr. betydet en væsentlig forbedring af kapitalgrundlaget.
Hertil kommer, at den samlede rentebærende gæld er reduceret med 293 mio. kr. til 299 mio. kr., da bankforbindelserne er gået med til at slå en streg over en del af gælden. De frie kapitalreserver er på 109 mio. kr., og soliditeten er nu på 37%.
- Der er skabt et fundament for, at Junckers atter kan vokse, og vi har samtidig iværksat en plan ’Fundament for fremtidig vækst’, hvor vi satser på i den kommende toårs periode at skabe lønsomhed og fremtidig vækst for Junckers, oplyser Lars Hermansen.
Han fortæller videre, at der vil blive brugt flere resurser på produktudvikling, og der er således ansat tre nye i produktudviklings- og marketingafdelingen.
- Det vil naturligvis ikke slå igennem fra dag et, at vi bruger flere resurser på det område, men vi er på det rene med, at vi skal være endnu bedre til at udnytte, at vi har så godt et navn på markedet, når vi kommer med nye produkter. Vi har allerede introduceret nye lakker og olie og vil også følge efter med nye gulvprodukter. I USA har vi indledt samarbejde med to underleverandører, som naturligvis kan leve op til de høje kvalitetskrav, vi har, og dette tiltag venter vi os meget af på det amerikanske marked. Når det gælder Europa, vil vi samarbejde med leverandører, der er tættere på dette marked. I det hele taget vil vi hen ad vejen udvide produktsortimentet, ligesom vi skal lytte mere til kundernes behov og have en kortere gennemløbstid fra frisk træ til færdigt parket- og plankegulv, fortæller Lars Hermansen.
Junckers afsætter 80-85% i Europa resten i USA og Asien.
Gulvvirksomheden venter i år en omsætningsfremgang på cirka tre procent og et ordinært resultat på cirka 10 mio. kr. Heri er indregnet et fortsat fald i lageret og en deraf afledt reduktion af lagerværdien på cirka 10 mio. kr.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Fra Typehus til Drømme Villa
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning og Miljøsanering
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København