UgensErhverv.dk

Højt tempo på byggesager i Odense

Odense har overhalet både København, Aarhus og Aalborg i at sagsbehandle byggesager

08-11-2011

32 dage tager det i gennemsnit at sagsbehandle en byggesag i Odense Kommune.

Det placerer Odense på en 6. plads for sagsbehandlingstid for byggesager blandt landets 96 kommuner. Odense er hurtigere end både København, Aarhus og Aalborg.

Det viser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen seneste opgørelse for sagsbehandlingstider for byggesager. Ifølge den er Odense Kommune foran alle de større byer i landet. København, Aarhus og Aalborg har et gennemsnit på henholdsvis 57, 40 og 39 dage.

Realisering af byggedrømme
En kort sagsbehandlingstid har stor betydning for, hvor hurtig en byggedrøm bliver til bygninger i virkeligheden. Sagsbehandlingstiden kan derfor være afgørende for, om f.eks. en virksomhed i sidste ende etablerer sig i kommunen eller ej.

- Den korte sagsbehandlingstid er et udtryk for, at vi har kompetente og engagerede medarbejdere, der ønsker at give en god service. Et hurtigt svar betyder mindre ventetid for alle, derfor arbejder vi på fortsat at forbedre os, siger kontorchef i Byggesag Jeanne Breinholdt Skelmose.

Intet afslag uden dialog
Kun 2 % af de byggesager, der samlet blev behandlet i 2010, fik direkte afslag på det ansøgte. I 2011 tegner andelen af afslag til at blive endnu lavere, nemlig 1 % af alle henvendelser.

Alle henvendelser, der får afslag, bliver fremover fulgt op med en dialog om, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre, eller hvilke alternativer der er.

Dialogen er et tiltag, der både skal fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye.

- Når vi skal fastholde og tiltrække virksomheder til byen er det afgørende, at de bliver mødt med en smidig sagsbehandling uanset henvendelsens omfang. En garanteret dialog ved afslag er et godt middel til dette, forklarer leder af Erhvervskontakten Mette Beck-Nielsen.

Dansk Byggeri roser Odense Kommune for den lave gennemsnitlige sagsbehandlingstid og håber samtidigt, at andre kommuner kan lære af Odense.

- En hurtig sagsbehandlingstid i byggesager er en vigtig rammebetingelse for byggeriet og vigtig for aktivitet og beskæftigelse. Derfor kan Dansk Byggeri kun rose Odense Kommune, der formår at have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på godt en måned, udtaler Lea Stentoft, konsulent i Dansk Byggeri.

Landsgennemsnittet er knap to måneder, så Odense Kommune er næsten dobbelt så hurtige som gennemsnittet.

- Det stiller Odense i en god position som rollemodel for andre kommuner, der kan drage nytte af Odenses erfaringer, udtaler Odense Kommune vil fortsat arbejde på at nedbringe sagsbehandlingstiden og løbende iværksætte tiltag, der imødekommer erhvervslivets forventninger, siger Lea Stentoft.

-tibu



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling