UgensErhverv.dk

Gevinst ved kontrol af sikkerhed på byggepladser

Arbejdstilsynets kontrol af sikkerheden på byggepladser giver pote – desværre blæser private bygherrer fortsat på sikkerheden, mener Bat-kartellet

03-11-2011

Arbejdstilsynets kontrol virker. Det mener BAT-kartellet er det positive resultat af en razzia, hvor Arbejdstilsynet tirsdag den 2. november førte tilsyn med sikkerheden på 206 byggepladser.

Aktionen viste, at der kun var problemer i 3 tilfælde ud af 137 alvorlige overtrædelser, der kom for dagen ved en lignende razzia for små tre uger siden.

- Det er både glædeligt og klogt, at man lytter ude på byggepladserne, når Arbejdstilsynet konstaterer brud på sikkerhedsreglerne. Mange påbud handler om brud på velkendte regler, og ofte kræver det ikke den store fantasi at finde løsninger på de farlige situationer, siger Jørn Erik Nielsen, der er formand for BAT’s arbejdsmiljøudvalg.

På trods af den gode nyhed om, at branchen lytter, når myndigheden har talt, fandt Arbejdstilsynet det nødvendigt at udstede 115 forbud og strakspåbud på de over 200 byggepladser. Den dårlige sikkerhed viste sig i høj grad ved tagarbejde på små byggepladser ude på villavejene.

BAT nikker genkendende til billedet med sjusk med sikkerheden på villavejene.

Fortsættes ...- Renoveringsarbejder på villavejene foregår tit i en gråzone, hvor lov og orden er en by i Rusland. Private bygherrer ønsker arbejdet udført til en billig penge og mange er fuldstændig ligeglade med sikkerheden. Det er dårlig stil. Men ansvaret for sikkerheden kan ikke tørres af på bygherrerne. Det er også de udførende, der springer over, hvor gærdet er lavest, tilføjer Jørn Erik Nielsen fra BAT.

Ved tirsdagens aktion kunne Arbejdstilsynet konstatere farlige situationer på villavejene, både hvor der blev brugt dansk og udenlandsk arbejdskraft. Omkring halvdelen af de udenlandske firmaer var ikke registreret i RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere).

BAT oplever, at den omfattende brug af udenlandsk arbejdskraft underminerer sikkerhedskulturen i branchen. Og BAT ser frem til at høre, hvad SKAT fik ud af at deltage i kontrolaktionen i tirsdags. Resultaterne fra SKAT foreligger ikke endnu.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling