Slagelse Sygehus fået 4600 m2 ny tagisolering - et nyt, lunt tag, hvor der sammenlagt er skåret 26 tons af vægten på tagpladerne
31-10-2011
Da Phønix Tag skulle finde leverandøren til en af virksomhedens hidtil største opgaver, spillede vægten en vigtig rolle. Valget faldt på Isover, som kunne tilbyde tagisoleringsplader, der er mellem 20 og 30 procent lettere end tilsvarende produkter på markedet.
For projektet på Slagelse Sygehus, som netop er ved at være afsluttet, har det helt nøjagtigt betydet en vægtreduktion fra 120 tons til 94 tons svarende til 22 procent.
Taget på sygehusbygningerne i Slagelse har gennem adskillige år været utæt på grund af et samspil af konstruktionsopbygning og færdsel, men det problem bliver nu afhjulpet samtidig med en udvendig efterisolering. Selve isoleringen sker ved hjælp af en kileskåret flerlagsløsning, der består af en Isover tagunderlagsplade, en kileopbygning 1:40 samt en Isover Taurus plade som øverste lag.
- Det er et generelt problem, når vi skal bruge kraner til at løfte og række tagpladerne ind, hvor de skal udlægges. Men fordi tagpladerne er lettere, har vi kunnet nøjes med en mindre kran, og det har sparet os for nogle udgifter, siger entrepriseleder Alex Johansen, Phønix Tag.
- Tagdækkerne er også glade for ikke at skulle løfte så meget, fortsætter han.
Fortsættes ...Takket være den nye tætte tagdækning kan Slagelse Sygehus skære en stor bid af varmeregningen. Den nye tagisolering har en U-værdi på 0,13, hvilket er en højere isoleringsevne end kravet i BR 10, hvor U-værdien er på 0,15.
Aldrig mere end 15 kilo
Vægten af den enkelte isoleringsplade må i henhold til ”Branchevejledningen om tagdækning” ikke overstige 15 kg, hvilket ikke altid bliver overholdt.
- I Isover har vi fokus på at udvikle produkter, der gavner arbejdsmiljøet, og vi kan med sikkerhed sige, at vores produkter ligger under grænsen på 15 kg pr. enhed. De lette isoleringsplader skåner netop tagdækkeren, der skal udlægge dem, siger salgskonsulent i Saint Gobain Isover, Ib Styrup Jensen.
Isover Tagisolering er specielt udviklet til udvendig isolering af tagkonstruktioner, såvel nye som gamle tagflader, hvor det danner et stabilt underlag for tagdækning med tagpap, tagfolie eller lignende. Tagisoleringen består af glasuld og tåler, at der bliver gået på den under udlægningen og ved inspektioner.
- mir
Når toppen skal nåes
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling