Når Glenco A/S flytter ind hos Kemp & Lauritzen d. 29. oktober samles alle specialkompetencer inden for tekniske installationer på ét sted
28-10-2011
Trods trange tider inden for byggeriet er der højt humør og store forventninger hos Kemp & Lauritzen på Kaolinvej 10 i Aalborg.
Koncernen har satset offensivt, og resultaterne kan allerede nu aflæses i ordrebøgerne. Gennem de seneste tre år har man arbejdet intensivt med vækstplaner og foretaget en række strategiske opkøb. Seneste skud på stammen er Glenco, der tilfører unikke kompetencer på ventilationsområdet.
- For os betyder det, at vi fremover står meget stærkt inden for totalservice, siger Jens B. Lassen, afdelingschef for Kemp & Lauritzen Aalborg.
- Vi er selv specialister i el, sikring og fiberarbejde, og har desuden L&H-Rørbyg, der tager sig af alt inden for rør og VVS. Nu kommer Glenco så til med deres store erfaring inden for ventilation, og det skaber en helt unik konkurrenceposition i forhold til de øvrige aktører på markedet. Vi vil stadig være den &lokale smed& med et tæt forhold til vores kunder, men vi kan samtidig også servicere de store landsdækkende virksomheder på alle de teknikopgaver, de skal have løst.
100 medarbejdere sikrer totalservice
Med opkøbet af Glenco er Kemp & Lauritzen blevet landets største aktør inden for tekniske installationer med godt. 2000 ansatte og en forventet omsætning på omkring 2 mia. kroner i indeværende år. I Aalborg vokser man også betydeligt både mandskabsmæssigt og kompetencemæssigt ved sammenlægningen med Glenco:
- Med vores 25 mand kommer det nye teknikhus op på ca. 100 medarbejdere i alt, fortæller Peter Jensen, afdelingschef for Glenco Aalborg, og fortsætter:
- Og det kan hurtigt blive til endnu flere, da markedet bevæger sig i retning af one-stop shopping. Virksomhederne foretrækker at have én leverandør, der kan klare både de mindste og de største opgaver, så man undgår bøvl med koordination mellem flere enkeltstående leverandører. Desuden kan vi jo nu løse enhver opgave inden for tekniske installationer, og det nyder både små og store kunder godt af.
Til gavn for regionen
Selv om det traditionelle byggeri i Nordjylland forventes at fortsætte i lavt tempo i den kommende tid, forventer Kemp & Lauritzen stigende aktivitet. Koncernen har bl.a. store forventninger til markedet for energiforbedringer.
- Omkostninger til energi stiger år for år, så interessen for at optimere energiforbruget i bygningerne vil naturligvis også vokse, siger Mogens Østergaard, afdelingschef for L&H-Rørbyg Aalborg.
- Her ser vi et markant indsatsområde, hvor vi samlet kan byde ind med hele den palette af ydelser, der skal til for at booste besparelserne på energiregningen. Men synergieffekten vil naturligvis også slå igennem på mange andre områder. Da Glenco trådte ind i koncernen blev omsætningen løftet med næsten 50 %, og vi har opnået den kritiske masse, som er afgørende for at tilbyde optimal service, udbygge kundegrundlaget og ansætte flere – herunder også lærlinge. Vores vækst skulle jo også gerne være til gavn for det lokalområde, som vi har været en aktiv del af i over 40 år.
-tibu
Tagdækkernes faldsikringssystem
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning og Miljøsanering
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs marts 2026 udgaven her
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi
Efteråret er ankommet, og meteorologerne har flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikeres langvarige og dyre følgeskader
En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift