UgensErhverv.dk

Bager PCB'en ud af Farum Midtpunkt

Seks boligblokke med 295 boliger skal renses for miljøgiften PCB. Et kæmpemæssigt - og dyrt - projekt

28-10-2011

Seks boligblokke i Farum Midtpunkt indeholder så meget PCB, at Furesø Boligselskab nu starter en kæmpe renovering. Alle materialer med PCB fjernes, indvendige og udvendige fuger i lejligheder og gangarealer. Samtidig fjernes gulve og køkkener for at undgå, at der ligger fugerester eller lignende under gulvene.

Til sidst udbages boligerne, dvs. at konstruktionerne opvarmes til 40 grader eller mere. Det skal sænke afgasningen fra de såkaldte sekundære kilder som f.eks. forurenet beton og vægmaling, hvor PCB&en over tid har sat sig, efter den er afgasset fra de forurenede fuger.

Kun de første blokke
I første omgang renoveres én blok. Resultaterne herfra skal godkendes af myndighederne - embedslægen og Furesø Kommune - og af Landsbyggefonden, før renoveringen af de resterende fem blokke iværksættes.

Farum Midtpunkt er opført i 1970-75. Afdelingen har i alt 1654 boliger og består af fire kvarterer med i alt 27 boligblokke. I sommeren 2009 blev der konstateret forhøjet PCB indhold i Birkhøjterrasserne med 295 boliger fordelt på seks blokke.
De var den første etape i boligbyggeriet, og der er blevet brugt en PCB-holdig fugemasse til både indvendige og udvendige fuger. Det er fuger om døre, vinduespartier, vægge og ved enkelte trapper.

Gennem årene har PCB’en sat sig på gulv-, væg- og loftoverflader, som nu også bidrager til forureningen ved hele tiden at afgasse små mængder. Der var således eksempler på, at støvet fra gulvafhøvling skulle bortskaffes som farligt affald.

Tape reducerer PCB
I oktober og november 2009 blev der opsat afværgeforanstaltninger i form af kraftig alufolie direkte på fugerne. Der blev også opsat indfatninger oven på folien. Indfatningerne beskytter mod direkte berøring af fugemassen, hvor der ellers sker en kraftig påvirkning, og mindsker afgasningen til indeluften.

Selvom alufolien ikke kunne fjerne PCB-problemet i lejlighederne, så havde den en positiv effekt, da luftindholdet af PCB faldt med ca. 30 % og fortsat holder sig på dette niveau.

Der er siden november 2009 gennemført en række pilotforsøg med forskellige metoder til at fjerne fugerne.
Teknisk rådgiver på projektet er Dominia A/S. Der ydes desuden specialrådgivning af Skandinavisk Bio Medicinsk Institut og Eggersen Miljø & Sikkerhed. Renoveringsopgaven er ved at blive sendt i udbud.
-mir

Skandale lurer
Arbejdet med at fjerne PCB&en i den første blok er omfattende og gennemføres samtidig med renoveringer af gangstrøg og lav-tage, ligesom nogle vægge isoleres yderligere. Sammenlagt lyder budgettet på 120 mio. kr. for de 38 lejligheder i blokken.

Beløbet er så stort, at det har rejst kritiske røster om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig. Tidligere borgmester i Farum, Lars Carpens, mener, at kommunen påtager sig en kæmpe økonomisk risiko, og at den handler direkte økonomisk uansvarligt ved at godkende renoveringsplanerne.

- Det svarer til 2,7 mio. kr. pr. lejlighed. Det gennemsnitlige boligareal fremgår ikke af sagen, men jeg skønner det til cirka 100 m2 pr. lejlighed. Det indebærer, at den samlede budgetterede renoveringsudgift udgør cirka 27.000 kr. pr. m2, siger Lars Carpens til Frederiksborg Amts Avis.

Beløbsrammen for nye almene boliger ligger på cirka 22.000 kr./m2. Og Lars Carpens sammenligner med en anden lokal byggesag, hvor et boligselskab har planer om et alment nybyggeri til under 13.000 kr./m2 - inklusiv byggegrund.
Lars Carpens har derfor bedt Statsforvaltningen Hovedstaden gå ind og vurdere sagen og advarer samtidig om, at en mulig boligskandale er undervejs. Fordi administratoren, KAB, ikke på forhånd kan garantere, at PCB-niveauet sænkes så meget ved renoveringen, at beboerne efterfølgende også kan flytte ind.

-mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Efteråret er ankommet, og meteorologerne har flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikeres langvarige og dyre følgeskader

Kan kontorbygninger fange CO2?

Kan kontorbygninger fange CO2?

En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift