Havnefronten ved Krøyers Plads skal huse et nyt bæredygtigt byggeri, der hænger visuelt godt sammen med de eksisterende nabobygninger
26-10-2011
Arbejdet med at opføre et ny byggeri på Krøyers Plads er nu kommet et skridt videre. Det sker efter behandlingen i Københavns Kommunes Teknik og Miljøudvalg den 24. oktober, hvor skitser og beskrivelser af det nye byggeri blev fremlagt som en del af startredegørelsen. Næste led i processen er en lokalplan for området. NCC, der ejer grunden, glæder sig til at komme i gang.
Teknik og Miljøudvalget i Københavns Kommune har tilsluttet sig tankerne om det nye byggeri på Krøyers Plads, som NCC ønsker at opføre. Det skete ved udvalgets møde den 24. oktober, hvor startredegørelsen blev godkendt. Det betyder, at der nu er givet grønt lys til den videre proces med at udarbejde lokalplan for området.
Fællestræk med historiske bygninger
NCC’s forslag til byggeri er en nyfortolkning af de historiske pakhuse, der præger Christianshavn og området omkring Krøyers Plads. To af de tre nye bygninger på Krøyers Plads bliver placeret i forlængelse af rækken med de eksisterende pakhuse – ligeledes med gavlene vendt mod havnefronten.
De nye moderne pakhuse kommer således til at indgå som en harmonisk del af det eksisterende bybillede – og får mange fællestræk med de historiske bygninger, men også markante forskelle og nyskabelser. Særligt tagene vil adskille sig med deres elegante fremtoning. Først og fremmest, fordi vinduerne på facaderne følger med op på taget, og således lader husfacade og tag smelte sammen. Men også fordi tagene med sine vinkler og ’foldninger’ særligt i hjørnerne sikrer, at de nye bygninger hænger sammen med de eksisterende nabohuse.
Bæredygtighed i hele processen
Det er NCC’s plan at få certificeret de nye boliger på Krøyers Plads efter den kendte standard BREEAM. Det skal sikre, at der allerede fra starten af byggeprocessen bliver holdt fast i det fokus på bæredygtighed, der har præget planlægningen og udviklingen af Krøyers Plads indtil nu.
Derudover bliver gennemprøvede bæredygtighedsprincipper en naturlig del af det nye byggeri. I skitserne er der således blevet arbejdet aktivt med vedvarende energi i form af bl.a. solceller, havvand til køling og varmegenvinding, der reducerer spildvarmen.
Sidste ledige grund
Beslutningen om at arbejde videre med NCC’s byggeri på Krøyers Plads betyder, at en af de sidste ledige grunde på Københavns havnefront bliver taget i anvendelse.
- NCC købte i sin tid Krøyers Plads, fordi vi gerne vil være med til at udvikle det sidste område af Københavns centrale havnefront, der endnu ikke er bebygget. Vi glæder os meget til at tage den udfordring op, der både inddrager udvikling af selve Christianshavn og af hele København. Vi synes, at vores forslag til nyt byggeri rammer plet i forhold til både at respektere det eksisterende Christianshavn og bidrage med et nyt arkitektonisk vartegn for området, siger Claus Skytte, projektudviklingschef i NCC.
Borgerne har bidraget aktivt
Forslaget til byggeriet på Krøyers Plads hviler på et grundigt forarbejde og forudgående dialog med borgere og foreninger på Christianshavn.
- Vi har sammen med Lokaludvalget for Christianshavn gennemført tre offentlige workshops i starten af 2011, hvor byggeriet og bylivet omkring den nye Krøyers Plads blev drøftet. Borgernes input har bidraget til at kvalificere byggeriet. Bl.a. har vi placeret de nye bygninger, så der er flere muligheder for adgang til vandet for christianshavnerne og andre besøgende i området. I byrummene omkring Krøyers Plads bliver der skabt flere spændende grønne åndehuller, ligesom hele området vil blive åbent og tilgængeligt med adgang for alle til bygningernes stueetage og arealerne omkring dem. Det var nogle af de væsentligste input fra borgerne til det fremtidige byggeri, siger Claus Skytte.
NCC har nedsat en følgegruppe med deltagelse af naboer, Lokaludvalget for Christianshavn og Lejerbo. Følgegruppens medlemmer er positive over for udformningen af det nye byggeri og fremhæver bl.a. vinduerne og den varme farve på facader og tage.
Efter planen skal lokalplanforslaget for Krøyers Plads udarbejdes i slutningen af året. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune får lokalplanforslaget til godkendelse i februar, og derefter bliver det sendt i offentlig høring. Den endelige godkendelse af lokalplanen forventes at ske i sommeren 2012.
Fakta:>/b>
NCC Property Development har købt Krøyers Plads i 2010 med henblik på at opføre et byggeri på grunden. Et byggeri, der skal være med til at løfte udviklingen af København og Christianshavn. Hvor arkitekturen er dimensioneret, så den svarer til det omkringliggende bybillede – og som er udviklet i tæt dialog med borgerne i området.
NCC’s vision for den kommende byggefase er:
•Byggeriet skal være funderet på bæredygtige løsninger, bl.a. på klimaområdet
•Byggeriet skal opføres i materialer, der har en høj kvalitet, god holdbarhed og samtidig tilbyder en æstetisk oplevelse
•Byggefasen skal tilrettelægges, så den giver mindst mulig gene for naboer og miljøet
Arkitekterne
Det er Vilhelm Lauritzen Arkitekterne, COBE og GHB landskabsarkitekter, der for NCC har tegnet byggeriet på Krøyers Plads.
-tibu
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning og Miljøsanering
Tysk kvalitets siden 1860!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi
Efteråret er ankommet, og meteorologerne har flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikeres langvarige og dyre følgeskader
En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift