UgensErhverv.dk

Skolepraktik er et godt alternativ

Det er ærgerligt, at så mange unge dropper ud af uddannelsen, fordi skolepraktikken lider af et dårligt image, mener Dansk Byggeri

25-10-2011

Det er ærgerligt, at så mange unge fravælger at fortsætte i den uddannelse, de er begyndt på, fordi skolepraktikken lider af et dårligt image.

Det mener Dansk Byggeri, som peger på, at mange skoler har praktikforløb af høj kvalitet

En evaluering af skolepraktikken på landets erhvervsskoler viser, at 85 % af de unge, der ikke fik en praktikplads efter endt grundforløb på erhvervsskolerne, hellere vil starte på en ny uddannelse eller tage et ufaglært job frem for at komme i skolepraktik. Og det bekymrer Dansk Byggeri, som mener, at skolepraktikken er et godt alternativ i en tid, hvor virksomhederne har svært ved at ansætte lærlinge.

- Vi ved godt, at skolepraktik ikke er som praktik i en virksomhed, men derfor er den alligevel et godt og vigtigt alternativ for unge, der ikke her og nu kan få en praktikplads. Skolepraktik er især i krisetider en helt nødvendig buffer, og blandt dem, der vælger at fortsætte i skolepraktik, viser evalueringen da heldigvis også, at skolepraktikken for langt de fleste bliver et springbræt til en rigtig praktikplads, siger afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Fortsættes ...Ærgeligt
Hun mener, det er rigtig ærgerligt, at så mange unge fravælger at fortsætte i den uddannelse, de er begyndt på, fordi skolepraktikken lider af et dårligt image, og hun peger på, at en række skoler arbejder seriøst med at lave skolepraktik med høj kvalitet.

- Heldigvis er der allerede en del skoler, som med succes har gennemført skolepraktikforløb, der har været af meget høj kvalitet, og som har givet eleverne en god fornemmelse af ikke bare at gå i skole, men af at være på arbejde. Et godt eksempel er EUC-Nords projekt med restaurering af en gammel skovpavillon, siger Louise Pihl.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) foreslår også, at skolepraktik skal være en fast del af uddannelserne, og at man skal lave forsøg med at samle skolepraktikken i større centre, så det bliver nemmere at opbygge et stærkere skolepraktikmiljø.

- Vi er enige med EVA om, at der skal laves flere forsøg med skolepraktik. Men vi ser skolepraktikken som en buffer for de elever der ikke kan finde en læreplads umiddelbart efter grundforløbet. Og det skal den blive ved med at være. Den skal ikke institutionaliseres så vi får opbygget store nye centre med risiko for meget lange skolepraktikforløb, siger Louise Pihl.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Efteråret er ankommet, og meteorologerne har flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikeres langvarige og dyre følgeskader

Kan kontorbygninger fange CO2?

Kan kontorbygninger fange CO2?

En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift