Gamle, små betonaltaner er blevet udskiftet med rummelige altaner i genbrugsmaterialer. En gevinst for beboerne i aab boligudlejning i Skive
25-10-2011
Sidste år ved juletid vandt Søgaard Stålbyg licitationen, da aab boligudlejning i Skive skulle udskifte 260 altaner. De gamle betonaltaner på knap 2 m2 skulle skæres ned og erstattes af nye altaner på næsten 8 m2. Løsningen blev en elegant kombination af stål og kompositplankerne EasyPlank.
Da Søgaard Stålbyg gik i gang med at lave 260 nye altaner, var meldingen fra bygherren klar: Altanerne skulle være vedligeholdelsesfri. Via Roslev Trælasthandel gik jagten ind på et produkt, som levede op til kravet og samtidig var et smukt design.
- Vi fandt frem til, at EasyPlank fra Wimex var den optimale løsning til altanernes bund, fordi plankerne ikke kræver afslibning og oliering, som almindeligt træ gør, fortæller bygningskonstruktør Niels Hansen.
EasyPlank er et innovativt kompositprodukt, der består af genbrugsmaterialer – heraf 60 % træaffald. Komposit opstår ved at blande forskellige materialer, så man opnår bedre egenskaber for et produkt. EasyPlank er lavet, så det er stærkt og vedligeholdelsesfrit.
Niels Hansen havde tidligere set kompositprodukter, han ikke var tilfreds med.
- Ofte ligner den slags plastik, men det er tydeligt, at EasyPlank også består af træ. Wimex har virkelig formået at få det rigtige look frem og EasyPlank ligner træ i imponerende grad. Hvis man ser det oppefra vil enhver mene, at det er rent træ – det ligner virkelig meget et trægulv.
Let at arbejde med
Udskiftningen af altanerne startede i maj måned og afsluttes midt i oktober. Medarbejdere fra Søgaard Stålbyg har skåret altanbunde til i et telt på boligforeningens område og derefter samlet to altaner ad gangen og sat dem op, efterhånden som de gamle altaner blev fjernet. I teltet fortæller tømrer Rasmus Hansen, at det har været let at arbejde med EasyPlank.
- Det har været nemt at skrue i, og det er mere formstabilt end hårdttræ. Hårdttræ kan slå sig, men det gør det her ikke. I hvert fald ikke mere end at man kan rette det til, siger Rasmus Hansen.
Den erfarne tømrer har samtidig konstateret, at kompositplankerne ikke har slidt mere på maskineriet end alt muligt andet.
- Der sker det normale slid – det er ikke dyrere at forarbejde. Vi var spændt på at skulle arbejde med det, for så stor erfaring havde vi jo ikke med komposit. Men det er gået rigtig godt. Og så er det jo miljøvenligt. Det er en god ting, siger Rasmus Hansen.
Harmonisk helhed med stål og træ
Tilbage på kontoret hos Søgaard Stålbyg er Niels Hansen godt tilfreds med forløbet.
- Altanerne skal være en helhed, hvor stål og træ harmonerer. Derfor var det afgørende, at EasyPlank ligner træ. Vi har fundet ud af, at komposit er til at bearbejde. Der er faktisk ikke den store forskel på det og hårdttræ.
Søgaard Stålbyg har fået plankerne leveret i flere omgange i aftalte længder og kan se tilbage på et forløb, der på alle måder har fungeret.
- Bygherren havde selv haft kig på et andet produkt, men jeg er glad for, at vi fandt frem til EasyPlank. En boligforening har naturligvis stor interesse i vedligeholdelsesfri altaner, men det er vigtigt at finde en løsning, hvor altanerne harmonerer med bygningen. Samtidig hører vi fra beboerne, at de er tilfredse, så det har på alle måder været et rigtig godt projekt,” siger Niels Hansen.
Gevinst for både område og lejlighed
Ingelise Faursby og Ole Pedersen var blandt de første, der fik en ny altan til deres 2. sals lejlighed.
De nye 8 m2 er blevet en skøn oase, som de er ude i, så snart solen bryder frem.
- Det er et uderum, vi har fået, som hænger helt naturligt sammen med lejligheden. Det er helt fantastisk, så meget det har betydet, udbryder Ingelise Faursby begejstret.
Hun fortæller, at familien nu kan have gæster på altanen – noget som var helt umuligt før.
- De gamle altaner var jo under 2 m2, og de duede ikke til noget – kun til at holde øl kolde, siger Ole Pedersen med et glimt i øjet. Parret bruger konstant det nye rum, og oplever, at hele atmosfæren i boligblokken er forbedret.
- Før var altanerne jo lukket til, og der var ikke nogen ude på dem. Nu er der en knævren alle vegne og vi oplever pludseligt, at der bor mennesker omkring os. Vi vinker mere til hinanden, og jeg nyder at sidde og se børnene lege på legepladsen, fortæller Ingelise Faursby som samtidig fremhæver, at de nye altaner er lavet på en måde, så der stadig er privatliv omkring beboerne.
- Altanerne er så langt fra hinanden, at der stadig er plads til at være sig selv. Der er ingen, som antaster os, hvis vi ikke har lyst, og der er stadig plads til fred og ro, hvis det er det, man ønsker. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at både området og lejlighederne er blevet betydeligt bedre ved, at vi har fået de nye altaner.
-tibu
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Fra Typehus til Drømme Villa
Tagdækkernes faldsikringssystem
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi
Efteråret er ankommet, og meteorologerne har flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikeres langvarige og dyre følgeskader
En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift