UgensErhverv.dk

Energirenovering har effekt lokalt og globalt

Hvert projekt bør projekteres til den enkelte bygning - og der kommer hele tiden ny teknik og teknologi frem, som giver endnu flere muligheder, påpeger Dansk Ventilation

24-10-2011

Opvarmning og elforbrug i boliger, arbejdspladser og institutioner sluger cirka 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Derfor er energirenovering af bygninger en absolut nødvendighed i samfundets indsats for at reducere energiforbruget og dermed CO2-udslippet.

Men indsatsen med energirenovering går alt for langsomt, mener direktør i brancheforeningen Dansk Ventilation, Christen Galsgaard:

- For nylig påpegede forsker Kirsten Gram fra SBI i en artikel i "Bedre Hjem", at både boligejerne, virksomhederne og det offentlige fokuserer for ensidigt på investeringen her og nu, når man overvejer at energirenovere. Der er andre argumenter end det økonomiske for at energirenovere. Ofte følger der et langt bedre indeklima med, og danske forskere har dokumenteret, at et behageligt og sundt indeklima har stor indflydelse på menneskers velbefindende, helbred og produktivitet, siger Christen Galsgaard.

Kirsten Gram siger i interviewet i "Bedre Hjem", at bygningsejerne ofte i den undersøgende fase før en energirenovering vil nå frem til, at det ikke kan betale sig. Christen Galsgaard er ikke enig i denne udlægning, blandt andet fordi beregningerne ofte vil blive foretaget på basis af de nugældende energipriser - skønt vi kan være helt sikre på, at energien vil blive dyrere og dyrere i de kommende år.

- Det er vore medlemsvirksomheders og indeklimaforskernes erfaring, at det absolut kan lade sig gøre at skabe integrerede varme - og ventilationsløsninger, som er økonomisk rentable. Faktisk vil mange af de topeffektive løsninger, som er på markedet i dag, tjene sig selv ind i løbet af fem til syv år, og i takt med at energipriserne stiger, vil rentabiliteten blive endnu bedre. For den almindelige husejer gælder det om at vælge seriøse, engagerede samarbejdspartnere, som har en god, faglig baggrund. Det er vigtigt at bruge tid og måske lidt ekstra penge på at få udarbejdet et projekt, som er tænkt og tegnet til den enkelte bygning og til dem, der skal bo eller arbejde i den, siger Christen Galsgaard.

Fortsættes ...
Se på el-varme
Dansk Ventilation anbefaler bygningsejerne - både de private, virksomhederne og det offentlige - at engagere sig aktivt i energirenovering og de økonomiske og sundhedsmæssige muligheder, det medfører:

- Både for samfundet og for den enkelte bygningsejer er der gode muligheder for at gøre en økonomisk og miljømæssigt set god forretning, siger han.

Nye muligheder og økonomiske perspektiver opstår i øvrigt løbende, når ny teknik og teknologi som for eksempel en videreudvikling af de kendte solcellepaneler kommer på markedet, anfører Christen Galsgaard. Som aktuelt eksempel nævner han en type solcelle-paneler, som står på en sokkel og bevæger sig automatisk med solen, så man opnår maksimal el-produktion i alle døgnets lyse timer.

- El-varme har været et uartigt ord i mange år, og varmelovgivningen for el-varme er restriktiv af hensyn til naturgassen og kraft-varmeanlæggene, men kunne indrettes, så el-varme fra solceller bliver et reelt alternativ for mange flere husejere. Et drejeligt el-panel med en årsproduktion på 10.000-15.000 kiloWatttimer vil for en overskuelig investering kunne levere el til både varme, behovsstyret ventilation og almindeligt forbrug i et nyere parcelhus. Den ekstra udgift til solceller opvejes i et nybygget hus til dels af, at det er væsentligt enklere og billigere at installere el-varme end et almindeligt varmeanlæg.

- Sådan er der talrige kombinationsmuligheder, der kan komponeres sammen til den optimale løsning for energirenovering, siger Christen Galsgaard – så drøft mulighederne med en af de dygtige leverandører.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Kassebil.dk

    Kassebil.dk

    Online leasing af varebiler med ét klik.

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs september 2026 udgaven her

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling