UgensErhverv.dk

Tjener millioner på ejendomme

Gode afkast på PensionDanmarks ejendomsinvesteringer er med til at få medlemmernes pensioner til at vokse trods uroen på finansmarkederne

17-10-2011

Mens aktiemarkederne siden 2008 har budt på flest dårlige nyheder som følge af finanskrisen og gældskrisen, har der i samme periode været anderledes godt nyt at hente på ejendomsmarkedet for medlemmerne af PensionDanmark.

Her har pensionsopsparerne nemlig tjent næsten 800 mio. kr. på selskabets investeringer i danske ejendomme fra 2008-2010. Og de gode ejendomsafkast ser ud til at fortsætte i år, hvor der er investeret i en række nye ejendomme - bl.a. Retten i Nykøbing Falster og kontorejendommen EY-Tower i Søborg - samt indledt byggeprojekter på Vejle Havn og i Buddinge.

For medlemmerne betyder gevinsten på ejendomsinvesteringerne mere på pensionskontoen i en tid med stor uro på finansmarkederne.

”fortsætter…”

- Ved at investere medlemmernes penge i noget forskelligt som f.eks. ejendomme sikrer vi, at opsparingerne stadig vokser trods de store udsving på finansmarkederne. Dermed har vores strategi med at sprede investeringerne vist sig god for medlemmerne, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, der tilføjer, at investeringer i ejendomme giver en god beskyttelse mod inflation og desuden skaber nye arbejdspladser som f.eks. byggeriet af boligejendommen Isbjerget på Århus Havn.

At medlemmernes pensioner vokser trods den finansielle uro, viser de seneste afkasttal opgjort i slutningen af september. Her har PensionDanmarks medlemmer under 41 år fx fået et afkast siden nytår på 3 pct. før skat, mens afkastet før skat for medlemmer på 65 år i samme periode ligger på 6,5 pct.

I øjeblikket ejer medlemmerne bolig- og erhvervsejendomme i Danmark for ca. 7,5 mia. kr. Ejendommene tæller bl.a. Magasin i Lyngby, Odense og Århus, kontorejendomme i Helsingør, Holbæk og Haderslev samt fem retsbygninger.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Efteråret er ankommet, og meteorologerne har flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikeres langvarige og dyre følgeskader

Kan kontorbygninger fange CO2?

Kan kontorbygninger fange CO2?

En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift