UgensErhverv.dk

Kreditklemmen skal løsnes

Regeringen bør hurtigst muligt se på muligheden for etablering af erhvervsobligationer, mener Dansk Byggeri

12-10-2011

Gældskrisen i Sydeuropa og uroen på de finansielle markeder giver i øjeblikket ikke danske virksomheder meget at være optimistiske over, specielt ikke, når det gælder lån og finansiering i banken. Hvis ikke forholdene på de finansielle markeder kommer ind i et væsentlig mere stabilt leje, ser det ud til, at kreditklemmen vil fastholde sit stramme greb om danske virksomheder.

Dansk Byggeri opfordrer derfor regeringen til, så snart den er trukket i arbejdstøjet, at se nærmere på det forslag, som Dansk Byggeri allerede sidste år fremlagde for at hjælpe ellers sunde virksomheder gennem den økonomiske krise:

- Dansk Byggeri kom sidste år med forslaget om etablering af erhvervsobligationer med staten som medgarantistiller. Der var allerede på det tidspunkt hårdt brug for at give virksomhederne adgang til en supplerende kreditkilde, og den nødvendighed har bestemt ikke fortaget sig i løbet af det forgangne år, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

”fortsætter…”


Virksomhederne har brug for adgang til finansiering og likviditet for at kunne udvikle sig og overleve som forretning. Men som følge af de lange skygger fra finanskrisen vedholder bankerne den forsigtige linje, og det gør desværre, at mange virksomheder fortsat løber panden mod en mur, når de henvender sig hos banken:

- Bankerne sidder fortsat tungt på lån, som tidligere blev betragtet som almindelige daglige bankforretninger. Vi bliver nødt til at handle nu, så vi kan afværge, at virksomheder og dermed arbejdspladser bukker under for kreditklemmen og tvinges til at dreje nøglen om. S og SF konstaterer i deres Fair Løsning, at danske virksomheder skal have bedre rammebetingelser, og at der derfor skal åbnes op for en lånemulighed i form af erhvervsobligationer.

For at komme udsatte virksomheder til undsætning ser vi i Dansk Byggeri gerne, at den kommende regering hurtigst muligt sætter gang i etableringen af en sådan supplerende kreditkilde. Forslaget i Fair Løsning ligner i store træk forslaget fra Dansk Byggeri, så vi ser med forhåbning frem til, at dette forslag bliver konkretiseret, for de to forslag bør kunne skrives sammen og blive til virkelighed, siger Torben Liborius.

Ud over på kort sigt at fungere som en supplerende kreditkilde for virksomheder, der er udsat for "banksvigt", vil etableringen af erhvervsobligationer på sigt være med til at skabe den vækst, som kan trække Danmark ud af krisen og ind i et nyt opsving:

- Erhvervsobligationer skal skabe aktivitet og være kilde til vækst. Det er vores klare vurdering, at med en statslig velvilje og interesse fra den finansielle verden, vil vi kunne skabe mulighed for at yde et tiltrængt bidrag til nye aktiviteter og øget beskæftigelse og dermed til øget vækst.

Konstruktionen bag forslaget ligner principperne i Eksport Kredit Fonden, Skibskreditfonden og Vækstfonden, som også er en slags erhvervsobligationer hvor staten er med til at stille garanti.

En erhvervsobligation udstedes bredt på tværs af brancher. Det vil sige, at mange mindre virksomheders lån puljes, hvorefter de sælges videre til fx pensionsselskaberne. Ved at pulje de mange mindre lån, vil risikoen ved det enkelte engagement blive spredt ud over mange forskellige virksomheder, hvormed risikoen for långiverne (pensionsselskaberne) reduceres til et acceptabelt niveau.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling