UgensErhverv.dk

Årets brolæggerpris til seniorkonsulent

Seniorkonsulent Keld Olsen fra Rambøll Danmark A/S hædres for sin store viden om granitmaterialer

12-10-2011

Brolæggerlauget under Dansk Byggeri har i år valgt at tildele seniorkonsulent Keld Olsen, Rambøll Danmark A/S, Brolæggerprisen 2011. Prisen er en anerkendelse for kreativ udnyttelse af fagets muligheder i respekt for dets tradition og arbejdsmetode.

Det var fritlægningen af Aarhus Å i midten af 1990&erne, der vakte Keld Olsens interesse for brolæggerfaget. Han blev en del af et dedikeret projektteam med Stadsarkitektens Kontor i Aarhus, hvor arkitekt Poul Damgaard og Keld Olsen opbyggede et tæt samarbejde. Et samarbejde, som kun er blevet stærkere over årene.

Gennem årene har Keld Olsen arbejdet på adskillige brolæggerprojekter i Østjylland. Aarhusianerne har ikke kunnet undgå at lægge mærke til byens nye nedgravede affaldscontainere med de karakteristiske affaldsøer i chaussésten og granitfliser. Og Silkeborgenserne kender Norups Plads med de store granitfliser i forskellige størrelser uden for byens bank.

Brolæggerprisen tildeles efter indstillinger, der vurderes af Brolæggerlaugets priskomité, bestående af oldermand Claus Erik Johnsen, brolæggermester Kaj Bøje, æresmedlemmerne Carl J. Hansen og Finn Rasmussen samt laugskonsulent John Hvass. Lauget har siden sit 100 års jubilæum i 1986 uddelt en pris "for et påskønnelsesværdigt arbejde som forbilledligt har tilgodeset brolæggerfaget."

Prisen overrækkes torsdag den 20. oktober 2011, kl. 14.00 hos Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Aarhus N .

Her vil Brolæggerlaugets oldermand, Claus Erik Johnsen, overrække prisen til Keld Olsen. Prisen består af en messingplade, et diplom og 25.000 kr. Efterfølgende er Keld Olsen og Brolæggerlauget vært ved et let traktement for ca. 100 særligt indbudte gæster.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling