UgensErhverv.dk

Håndværkertrio satser på solcelleanlæg

EnergiSOL er resultatet af et utraditionelt samarbejde mellem 3 mindre virksomheder

07-10-2011

Virksomheden EnergiSOL i Kalundborg har på kort tid markeret sig som en af de førende på markedet for solenergi. De 3 virksomhedsejere er overbevidst om, at kvalitet og kundetilfredshed hænger sammen, så leverandørerne er nøje udvalgt. Panelerne bliver importeret fra Kina og monteret med befæstelse fra Würth Danmark A/S.

EnergiSOL er resultatet af et utraditionelt samarbejde mellem 3 mindre virksomheder, som henholdsvis tømrermester Peter Sørensen, elektriker René Nederby Christensen og murermester Jesper Kruckow står i spidsen for. Sammen har de etableret EnergiSOL, og tømrermester Peter Sørensen er ikke i tvivl om, at virksomhedernes forskellige kompetencer har afgørende betydning for den succes, virksomheden på kort tid har opnået.

– For at kunne tilbyde vores kunder, de løsninger, som skaber størst værdi for dem, kræver det, at vi hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til den teknologiske udvikling, lovgivningen på energiområdet og samarbejder med de bedste leverandører. Det kræver mange ressourcer og indsigt i mange forskellige problemstillinger, fortæller han.

Ud over, at de tre virksomheder med etableringen af EnergiSOL har fået mulighed for at udvikle et nyt forretningsområde, fremhæver Peter Sørensen, at det også er vigtigt for dem alle, at de med EnergiSOL har fået mulighed for at bidrage aktivt til et grønnere miljø. Derfor stiller de også krav til leverandørerne om, at alle komponenter i anlæggene både skal være af højeste kvalitet OG produceret under miljøhensyn. Både Würth og fabrikken i Kina er kvalitets- og miljøcertificeret efter ISO 14.001– også transportfirmaet, som anvendes ved importen af panelerne, er miljøcertificeret.

”fortsætter…”

I foråret besøgte Peter fabrikken i Kina, hvor panelerne bliver produceret. Efter en rundvisning i produktionen, hvor han bl.a. så, hvor mange kvalitetskontroller, der foretages af hvert enkelt panel, var han særdeles imponereret.

Panelerne har en ydeevne på 195 W, og fabrikken giver garanti for, at de efter 30 år stadig har en ydeevne på mindst 80 pct.. Det er derfor vigtigt, at både taget, hvor panelerne skal monteres, og at selve monteringskomponenterne kan holde mindst lige så længe.

Da Peter første gang så Würths befæstelse til montering af solceller, kunne han med det samme se, at det ville kunne spare nogle arbejdsgange. Han har tidligere brugt andre leverandører, men er ikke i tvivl om, at Würths befæstelse er den bedste løsning for både ham og kunderne. Han fortæller:

- Würths befæstelsesmaterialer gør det nemt og hurtigt at montere panelerne, så vi kan faktisk montere et 6 KW anlæg på lidt under en dag. For mig giver det større konkurrenceevne og mulighed for at montere flere anlæg, end jeg ellers ville kunne nå. For mine kunder betyder det særdeles holdbar montage, hurtig levering og færre støjgener, mens arbejdet står på.

God økonomi
EnergiSOL lægger vægt på at give kunderne god service både før under og efter, at de har taget deres nye anlæg i brug. Derfor kører Peter en gang om måneden rundt til de anlæg, han har monteret og kontrollerer, at anlæggene i praksis producerer den energi, som de bør.

Hans målinger viser, at et 6 KW anlæg typisk producerer omkring 20 KW på en overskyet dag, og at det i høj sol kan producere mere end 40 KW. Derimod ser det ikke ud til, at det har så stor betydning, om solcellerne er placeret direkte mod syd, som man skulle tro. De øst- og vestvendte anlæg, han har monteret, producerer kun ca. 10 pct. mindre.

Tilbagebetalingstiden på et 6 KW solcelleanlæg, som typisk er det, der monteres på enfamilieshuse, er på 7-9 år med de nuværende regler og elpriser. Anlæggene har en levetid på mindst 30 år, så der er mulighed for at opnå en solid besparelse samtidig med, at man bidrager til et grønnere miljø.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Efteråret er ankommet, og meteorologerne har flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikeres langvarige og dyre følgeskader

Kan kontorbygninger fange CO2?

Kan kontorbygninger fange CO2?

En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift