UgensErhverv.dk

VVS-virksomhed ekspanderer

VVS-virksomheden Allan Kristiansen & Sønner i Tulstrup nord for Hillerød er i vækst-humør

03-10-2011

VVS-virksomheden Allan Kristiansen & Sønner i Tulstrup nord for Hillerød har overtaget to håndværksvirksomheder i Nordsjælland.

Tømrerfirmaet Milesten i Skævinge og Murerfirmaet Nordsjælland i Hillerød indgår nu som selvstændige virksomheder i Allan Kristiansen og Sønner og de tidligere ejere fortsætter som en del af lederteamet. Administration og styring af opgaverne kommer fremover til ske fra kontoret i Tulstrup. Samtlige ansatte fortsætter og det er håbet, at den samlede gruppe kan ekspandere de kommende år.

Det er en næsten 50 år gammel virksomhed, som nu ekspanderer. Allan Kristiansen & Sønner blev grundlagt af blikkenslagermesteren Allan Kristiansen tilbage i 1963 og hans sønner, Søren og Niels, overtog ledelsen i 1999. Hidtil har firmaet været baseret på godt gammeldags håndværk inden for gas, vand, varme og tagløsninger og hidtil beskæftiget 13 ansatte. Med tiden blev aktiviteterne udvidet til også at omfatte gas-service, fjernvarme, rådgivning inden for energibesparelser og totalløsninger inden for bygge- og anlægsopgaver.

De gule varebiler er været faste gæster på mange byggepladser i Nordsjælland og Storkøbenhavn, lige som serviceopgaver for private og mange boligselskaber i Nordsjælland har været en stor del af arbejdsområderne. Allan Kristiansen og Sønner er desuden kendt som en trofast sponsor for sportsklubben ASG&I i Alsønderup, hvor firmaet gennem årene har støttet mangt og meget ungdomsarbejde.

”fortsætter…”




Men midt i finanskrise og stagnation inden for byggesektoren har Niels og Søren Allan Kristiansen følt tiden moden for at udbygge virksomheden.

- Vi har stille og roligt gennem årene udvidet firmaet med flere ansatte når mulighederne bød sig. Og vi samtidig haft et godt netværk af kollegaer, så vi sammen har kunnet løfte større opgaver i forbindelse med nybyggerier og renoveringsopgaver for f.eks. boligselskaber. Men nu var tiden moden til at udvide med en tømrer- og en murerafdeling, fortæller Niels Kristiansen og fortsætter:

- Både Milesten og Murerfirmaet Nordsjælland havde den samme kundestruktur og var kendt for de samme indstillinger til god service, rådgivning og kvalitet i arbejdet, som min bror og jeg havde. Det var derfor ikke så svært at træffe beslutningen om at overtage dem.

Begge firmaer fortsætter indtil videre som selvstændige virksomheder ejet af selskabet bag Allan Kristiansen og Sønner.

- Vi fokuserer nu på at få de tre virksomheder og 26 ansatte til at fungere i dagligdagen. Det har givet os bedre muligheder for at dække vore kunders behov. Og vi vil ikke afvise, at vi fremover udvider med yderligere arbejdsområder, hvis muligheden byder sig - og vi har opgaver til det, fortæller Niels Kristiansen.

Mod på større opgaver
Murerfirmaet Nordsjælland var ejet af Lars Kruse og de syv ansatte beskæftiger sig primært med badeværelser, bygningsrenovering og mindre om- og tilbygninger. Tømrerfirmaet Milesten med den tidligere indehaver Lennart Holm Højdal i spidsen udfører en bred vifte af tømrer- og snedkeropgaver for private og erhvervsliv. Der er seks ansatte, som fortsat skal beskæftige sig med såvel nybygninger som renovering af gulve, vinduer og døre ude og inden dørs.

- Kundegrupper og arbejdsopgaverne er næsten identiske i de tre virksomheder og derfor supplerer vi hinanden rigtig godt. Allan Kristiansen og Sønner har en solid økonomi og er kendt for en høj kvalitet i opgaveløsningerne. Det samme gælder de to nye firmaer og vi skal fortsætte med det vi er gode til. Sammen og hver for sig. Men det er da vor intention, at vi sammen med vore nu næsten 30 medarbejdere kan byde ind på større og mere specialiserede opgaver i regionen.

Vi håber, at vi i fremtiden kan blive en stærkere partner både for vore nuværende og kommende kunder, siger Niels Kristiansen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • TITAN Containers

    TITAN Containers

    Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Jacobi Tagtegl A/S

    Jacobi Tagtegl A/S

    Tysk kvalitets siden 1860!

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Høj risiko for skjulte følgeskader efter oversvømmelser

Efteråret er ankommet, og meteorologerne har flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikeres langvarige og dyre følgeskader

Kan kontorbygninger fange CO2?

Kan kontorbygninger fange CO2?

En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift