UgensErhverv.dk

Glad for at være i udvalget

Søren Pind vil bevare ånden og forny indenfor traditionen.

15-04-2005

Af folketingsmedlem Søren Pind, Venstre

Jeg er glad for at have fået Boligudvalget. Det giver flere spændende muligheder.

Danmark er et lille land, men har ikke desto mindre været foregangsland inden for arkitekturen. Jeg behøver blot nævne operahuset i Sydney og af nyere tid, operahuset i København. Eller Islands Brygge, som jeg også er stolt af.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi bevarer den ånd og stemning, som er skabt i historiens løb, og som er blevet Danmarks vartegn. Men samtidig er det også vigtigt, at vi fornyer os inden for traditionen. At vi opmuntrer til kreative, smukke, spændende nye vartegn. At vi fortsat er en inspiration for arkitekturen og byggebranchen, i Danmark såvel som i udlandet.

Et andet område, der rummer mange udfordringer, er bolig- og lejeforholdene, især i København. København er blevet international metropol, som tiltrækker mange gode kræfter. Byen er hastigt voksende, og tiltaler flere forskellige samfundsgrupper – både de studerende, børnefamilierne, de kreative og sågar de ældre. Alsidigheden er et plus for vores samfund. Den er kendetegnet for en pulserende storby og noget, som vi skal holde fast i.

Boligudvalget rummer adskillige spændende områder og udfordringer. Jeg ser frem til arbejdet og til at sætte mit præg på fremtidens Danmark.

Søren Pind om sine kvalifikationer: ’Jeg har i en lang årrække interesseret mig for boligområdet. Privat, men også i kraft af min egenskab som bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune (fra 1998), som medlem af Det Særlige Bygningssyn (1999-2003) og som formand for Københavns Boligkommission (fra 1998).’

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København