UgensErhverv.dk

Byvision for Ring 3 nomineret til Byplanprisen

Ringby–Letbanesamarbejdets by-vision Loop City om byudviklingen langs Ring 3 i hovedstadsområdet er nomineret til årets Byplanpris

26-09-2011

Visionen om at omdanne by- og erhvervsområderne langs Ring 3 til levende vækstområder med en moderne letbane som et bæredygtigt og samlende trafikalt midtpunkt, har fået dommerkomiteen bag Byplanprisen til at nominere Ringby–Letbanesamarbejdet til årets pris.

Målet er, at skabe et sammenhængende byområde fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd med en kommende letbane som en bæredygtig trafikal rygrad. Det skal skabe vækst i regionen og være med til at løse trafikudfordringerne.

- Nomineringen er et stort skulderklap til alle parter i samarbejdet. Det giver os et rygstød i det videre arbejde med at tænke vores planer og indsatser sammen på tværs af kommunegrænserne, så vi kan realisere visionerne ud i livet og sætte et vigtigt og historisk præg på den langsigtede udvikling i Hovedstadsområdet, siger formanden for Ringby-Letbanesamarbejdet, Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A).

”fortsætter…”



Ringby-Letbanesamarbejdet er indstillet til Byplanprisen for at skitsere en retning og en metode for, hvordan man kan arbejde med store langsigtede byvisioner, der skaber sammenhængskraft på tværs af kommunegrænserne. Og for at skabe nye, lokale visioner ud fra overordnede problemstillinger og visioner om en bedre fremtid.

Byvisionens fundament er allerede på plads. Staten, Region Hovedstaden og kommunerne i Ring 3 har indgået en samarbejdsaftale, der beskriver rammerne for etablering af en letbane på strækningen Lundtofte-Ishøj som en første etape. En strækning, der er 28 km lang, og som vil beløbe sig til 3,75 mia. kr. Letbanen forventes færdig i 2020.

Byplanprisen gives hvert år til nytænkning indenfor byplanlægning. Juryen består af medlemmer fra Dansk Byplanlaboratorium, Akademisk Arkitektforening og Foreningen af Byplanlæggere. De øvrige nominerede er Middelfart Kommune for ”Havneomdannelse med fast kurs” og Thisted Kommune for ”Det gode liv ved kysten”. Vinderen bliver afsløret 6. oktober.

Ringby-Letbanesamarbejdet består af de ti kommuner langs Ring 3: Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, og Region Hovedstaden. Bag den fælles byvision Loop City, som er blevet nomineret, står desuden Transportministeriet og Naturstyrelsen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling