UgensErhverv.dk

Pengeafpresning af underleverandører

Hovedentreprenører presser små håndværksfirmaer til mindre hyre end aftalt.

14-04-2005

Hovedentreprenører presser små håndværksfirmaer til mindre hyre end aftalt.

Af Lars Solberg


Den lille håndværksmester har udført sin opgave i et større byggeprojekt, og nu skal betalingen bare hentes hos hovedentreprenøren. Men så let går det ikke altid. I forbindelse med udbetalingen kræver entreprenøren pludselig penge for en række ting, som ikke er aftalt i kontrakten.
I langt de fleste tilfælde accepterer mesteren nedslaget i kontraktprisen, da det ellers kan blive meget besværligt at få nogen penge overhovedet. Denne form for pengeafpresning finder sted inden for den danske byggebranche.

BygTek har talt med en mester, der mener sig udsat for denne metode. Efter en byggeopgave for et entreprenørselskab blev han ved afregningen mødt med modkrav for over 10.000 kr. Han tør ikke stå frem med navn grundet frygt for ikke at kunne få opgaver i fremtiden.

Men han er ikke alene. Ifølge Håndværksrådet, der organiserer en del håndværksvirksomheder inden for tømrer-, smede og vvs-branchen, er der en bred vifte af aktører inden for dansk byggeri, der bruger denne form for pression.

- Vi får henvendelser fra byggefagene, men også fra blandt andet anlægsgartnere, om den slags sager. Et firma har udført en opgave efter aftale, og når der så skal afregnes, bliver der stillet en række pludselige modkrav, fortæller chefjurist i Håndværksrådet, Peter Andersen.
Det er hans erfaring, at den mindre virksomhed i mange tilfælde accepterer kravene, som entreprenøren stiller med en check viftende i hånden.

Pest eller kolera
- Det er som at vælge mellem pest og kolera. Enten accepterer underleverandøren det pludselig prisafslag, eller også må han køre en voldgiftssag, der kan trække ud i over et år. Og indtil den er færdigbehandlet, får han slet ikke nogen penge. Det er der kun ganske få, der kan holde til økonomisk. De fleste har kun en mindre kassekredit og har ikke råd til at vente på beløbet, der kan være på flere hundrede tusinde kroner, siger Peter Andersen.

Håndværksrådet har ingen aktuelle sager i øjeblikket, og han vil ikke opgive navnene på aktørerne fra de sager, der tidligere har været oppe i rådet, men han har kendskab til både mindre og større hovedentreprenører, der bruger disse betalingsmetoder.

- Mange af kravene handler helt åbenbart om at presse de små på markedet og spare penge på byggebudgettet. Især hvis entreprenørerne har en dårlig byggesag, som det er svært at få til at balancere økonomisk, så forsøger de at hente pengene hjem et eller andet sted, og her er det nemmest at presse de små, siger han.

Mange af de små virksomheder lider hårdt under det, og enkelte har endda ifølge Peter Andersen været tvunget til at dreje nøglen om.

Mangfoldige krav
De krav, der stilles ved afregningen, er mangfoldige. Det kan være krav om at betale for rengøring, affaldshåndtering, stilladsleje og meget andet. Det er ting, der ikke har været nævnt ved indgåelsen af kontrakten eller under udførelsen af arbejdet. Først ved pengekassen bliver de ultimative krav bragt på bane.

De små virksomheder reagerer forskelligt; nogle accepterer eller får forhandlet et mindre afslag på plads, mens andre – mere stædige mestre – nægter at indgå en handel og kører sagen som voldgiftssag, der kan være en langvarig affære.
De stædige må klare sig lang tid uden deres betaling, plus de måske mister muligheden for at få flere opgaver inden for byggeriet.

Ifølge Peter Andersen er underleverandørerne bange for at beklage sig offentligt over situationen.

- Mange er bange for at gå til pressen og blive udråbt som ballademagere. De frygter at blive sortlistet af branchen. Så det er svært at komme problemet til livs, siger han.

Betalingsgaranti
Chefjuristen i Håndværksrådet opfordrer de små virksomheder til at sikre sig med en såkaldt betalingsgaranti.
- Det bedste, den mindre virksomhed kan gøre før underskrift af kontrakten, er at kræve en betalingsgaranti. Det kan sikre, at firmaet lettere og hurtigere får udbetalt det aftalte beløb, hvis der opstår problemer.

Peter Andersen er klar over, at det kan være svært.
- Det er selvfølgelig ikke ligetil at stille krav til en potentiel arbejdsgiver, men det er så det valg, den mindre virksomhed må træffe. Hvis arbejdsgiveren siger nej til at stille en garanti, er det måske fordi, troværdigheden har det dårligt. Men så er det måske under alle omstændigheder bedst ikke at udføre arbejde for dem, siger han.

Problemerne med pression findes i byggebranchen, men Peter Andersen mener dog, at udbredelsen ikke er så stor, som den har været.

- Det går godt for byggeriet nu, så der er ikke så meget behov for at hente penge hjem ved underleverandørerne. Metoder som disse bliver oftere brugt i nedgangstider, siger han.

Brochurer

  • fermacell

    fermacell

    Højkvalitets byggematerialer

  • Plastmo

    Plastmo

    Din vejledning til tagrender - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • BMI Danmark

    BMI Danmark

    (Icopal & Monier) - Se vores brohurer om tagløsninger

  • Thy Trapper

    Thy Trapper

    100 % dansk produceret trapper

  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima

  • Dansk Boligbyg

    Dansk Boligbyg

    Det giver pote at leve værdierne

  • Riwal

    Riwal

    Vi hjælper dig sikkert i højden!

  • NTI

    NTI

    Vi gør dig bedre!

  • GRANAB strøsystemer

    GRANAB strøsystemer

    Alt i gulve til boliger, kontorer, skoler og offentlige bygninger

  • EXPO-NET

    EXPO-NET

    Med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

3F: Udenlandske virksomheder finder på alle mulige svinkeærinder

3F: Udenlandske virksomheder finder på alle mulige svinkeærinder

For 3F’s byggegruppe er det ikke uvelkomment, at den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, er socialdemokrat.

Pas på hullerne, når I arbejder i højden

Pas på hullerne, når I arbejder i højden

I efterårets første uge overlevede en 35 årig håndværker et fald på over tre meter. Et overset hul kan give alvorlige kvæstelser eller i værste tilfælde føre til dødsfald, advarer Arbejdstilsynet

Nordiske og maritime boliger på gammelt færgeleje

Nordiske og maritime boliger på gammelt færgeleje

Projektet 'Tømmergraven' tager sin beliggenhed på DSB'’s gamle færgeleje seriøst; arkitekturen er nordisk og maritim

Det behøver ikke være ’træ versus beton’

Det behøver ikke være ’træ versus beton’

Materialekampen mellem træ og beton raser i disse dage. Men måske skulle vi ikke være så sort/hvide i vores materialesyn, lyder det fra to direktører i branchen