Fald på en fjerdedel bekymrer ikke messedirektør, der blandt andet forklarer det med søndagslukning. Af Lars Solberg
11-04-2005
Fald på en fjerdedel bekymrer ikke messedirektør, der blandt andet forklarer det med søndagslukning.
Af Lars Solberg
Med et fald på 10.000 besøgende fra Transport 2003 til Transport 2005 mistede transportmessen i Herning en fjerdedel af gæsterne fra den ene messe til den anden – fra 43.000 besøgende til omkring 33.000.
Men det bekymrer ikke hoved-arrangøren Messeventer Herning, der havde forventet et dyk, da der var åben en dag mindre i weekenden. Her er der traditionelt mange almindelige mennesker, der er på hyggemesse, og som ikke giver noget salg for udstillerne.
- Som ventet faldt besøgstallet på Transport 2005, da vi på forhånd havde skåret søndagen væk efter ønske fra samarbejdspartnere og udstillere. Det betød knap 10.000 færre gæster i forhold til messen i 2003. Ligeledes som ventet var det meget seriøse og højt kvalificerede indkøbere, disponenter, fagfolk og brugere fra ind- og udland, som besøgte messen, således at langt størsteparten af de 301 udstillere var yderst tilfredse med de kontakter og det salg, de fik på messen, udtaler adm. direktør i Messecenter Herning, Georg Sørensen.
Rosende ord
Og der lyder da også rosende ord fra erhvervslivet. Blandt andet udtaler Michael Svane, der tidligere var ordførende direktør for Dansk Transport og Logistik, men nu er direktør i arbejdsgiverforeningen for handel, transport og serviceerhvervene, HTS:
- Transport 2005 var den hidtil flotteste transportmesse i Herning, og den viste endnu en gang, at den kan måle sig med selv de allerstørste transportmesser i Europa. Kreativitet gik hånd i hånd med faglig spændstighed, og der blev sat en tyk streg under, at transport- og logistikerhvervet med dets mangfoldighed er rustet til at møde globaliseringens mange muligheder og udfordringer.
Besøgstallet for de fire dage endte på 33.360, der fordelte sig på følgende måde:
Onsdag den 6. april - 2.116 besøgende
Torsdag den 7. april - 5.392 besøgende
Fredag den 8. april - 6.585 besøgende
Lørdag den 9. april - 19.267 besøgende
Transport 2007
Herning Messecenter har allerede sat dato på den næste transportmesse - i slutningen af marts 2007.
Transport 2007 arrangeres af Herning Messecenter i samarbejde med Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, De Danske Bilimportører, Danmarks Automobil-forhandler Forening og Vognimportørerne.
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs marts 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København