UgensErhverv.dk
Rudeskift kan give flere opgaverEn ny energirude til et mellemstort vindue kan fås

Rudeskift kan give flere opgaver

Det kan spare næsten lige så meget energi at skifte ruder som at skifte vinduer

09-09-2011

Hvis du som håndværker tilbyder både vindues- og rudeudskiftning, kan det give flere opgaver. Det mener Go’ Energi, der ser et potentiale for flere rudeudskiftninger.

- Materialerne til rudeskift er langt billigere end nye vinduer, så flere kunder har råd til det. Derfor kan det give flere opgaver, hvis man også tilbyder rudeskift, siger
projektleder Jesper Ditlefsen fra Go’ Energi.

Det sker jævnligt, at kunder får skiftet hele vinduer, selvom det ikke er nødvendigt. Det mener Jesper Toft, der ejer firmaet Glassnedkeren og skifter både ruder og vinduer.

- En del kunder tror, at de skal skifte hele vinduet, når de med fordel kan nøjes med at skifte ruden. En tømrer ville normalt sælge nye vinduer til sådan en kunde, og det er en skam, siger Jesper Toft.

Mange husejere tror, at man skal skifte vinduer for at spare energi. Men man kan komme langt med nye ruder, fortæller Jesper Ditlefsen fra Go’ Energi.

- Faktisk giver rudeskift næsten det samme som et helt nyt vindue med energimærke C. En ny energirude til et mellemstort vindue kan fås for ca. 350 kroner, og den isolerer næsten tre gange bedre end en gammeldags termorude. Så man får virkelig meget for pengene, siger Jesper Ditlefsen.

"fortsætter..."

Jesper Toft fra Glassnedkeren ser flere fordele ved rudeskift frem for vinduesskift.

- Ud over at det koster langt mindre, går det også hurtigere og støjer og sviner mindre, siger han.

Sådan sælger du ruden
Som håndværker bør du vejlede om nye ruder, hvis det er til kundens fordel, mener Jesper Toft.

- Hvis rudeudskiftning ser ud til at være den bedste løsning, skal kunden have det at vide – også når han som udgangspunkt havde tænkt sig nye vinduer. I sidste ende er det selvfølgelig kundens beslutning. Men som fagfolk bør vi vejlede om de store fordele, der kan være ved at skifte ruder i stedet for vinduer, siger Jepser Toft.

Anbefal hinanden
Hvis en tømrervirksomhed ikke udfører rudeskift, kan virksomheden etablere et samarbejde med en glarmester. Det kan være til fordel for begge virksomheder, mener Go’ Energi.
Tømreren kan henvise til glarmesteren, når det handler om rudeudskiftning. Omvendt kan glarmesteren anbefale tømreren, hvis en vindueskarm for eksempel er dårlig, så hele vinduet skal skiftes.

Det er en oplagt idé, mener Jesper Toft fra Glassnedkeren.

- Det giver større troværdighed og tilfredse kunder, når håndværkere arbejder sammen om at levere de bedste løsninger. Før i tiden var jeg selv kun glarmestervirksomhed, og da havde jeg altid et samarbejde med en tømrer, siger han.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt

Minister hælder certificerede brandrådgivere ned ad brættet

Minister hælder certificerede brandrådgivere ned ad brættet

Certificerede brandrådgivere kan ikke klage over kommuners afgørelser i sager på det fagområde, som de er certificeret til

Tossede barrierer for solceller fjernes

Tossede barrierer for solceller fjernes

Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.