UgensErhverv.dk

Nye anvisninger om fundering

Ny SBi-anvisning om fundering forenkler brugen af byggeregler

06-09-2011

Overgangen til de europæiske standarder, Eurocodes, har betydet nye retningslinjer inden for projektering af konstruktioner. Det gælder også for fundering.
Det er baggrunden for, at Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet netop har udgivet en ny SBi-anvisning 231 om fundering af mindre bygninger, der erstatter SBI-anvisning 181 med samme titel fra 1994.

I den nye SBi-anvisning er retningslinjer for projektering og dimensionering af fundamenter opdateret i henhold til den europæiske standard for geoteknik, Eurocode 7.
&Hvis man følger SBi-anvisningen inden for de givne rammer, som er mindre bygninger i traditionel udformning, hvor de dominerende kræfter på fundamenterne er lodret last, vil man være i overensstemmelse med den europæiske standard&, forklarer seniorrådgiver Erik Steen Pedersen, der har været redaktør på anvisningen.
Anvisningen er desuden fornyet i forhold til bl.a. Bygningsreglement 2010 og regler vedrørende håndtering af forurenet jord. Derudover er indholdet organiseret, så det afspejler byggeprojektets forløb.

”fortsætter…”


Anvisningen vejleder i hvilke jordbundsundersøgelser, der bør foretages, og anviser på den baggrund hensigtsmæssige funderingsformer. Hovedvægten ligger på direkte fundering og pælefundering, men anvisningen behandler også specielle funderinger, fx sandpudefundering og fundering på fedt ler.

Derudover giver anvisningen en generel beskrivelse af de jordbundsforhold, som man typisk finder i forskellige egne af Danmark. Der er detaljerede farvefotos af de forskellige jordtyper, og der er forklaringer på metoder til jordbundsundersøgelser i form af tryksondering, vingeforsøg og håndboring.

Dyre byggeskader
Korrekt fundering er af helt afgørende betydning for et godt og sikkert byggeri. Hvis funderingen er udført forkert, kan det få store konsekvenser. Vægge kan slå revner, og gulve kan sætte sig. Dette kan medføre store omkostninger til fundamentforstærkning.

Derfor indeholder anvisningen også et afsnit om typiske funderingsfejl, og hvordan det er muligt at rette op på dem, hvis skaden er sket.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling