Snedker- og tømrerfirmaet HindBoDahl har fået vokseværk
06-09-2011
Efter 4 år som ansatte med samme arbejdsgiver og mere og mere selvstændigt indhold i hverdagen blev Jeppe Hindbo og Morten Dahl enige om, at de vil prøve som selvstændige. Deto har været venner fra teenagealderen, de kender hinanden rigtig godt, og navnet HindBoDahl er oplagt. Firmaet har fået vokseværk … I en tid med krise i byggebranchen har vennerne turdet ansætte ikke mindre end 3 lærlinge, og bil nr. 3 er på vej.
I efteråret 2010 har vennerne rigtig travlt. En fast aftale som underleverandør til HusCompagniet og opgaver for private kunder bliver for meget – noget må der gøres. Selv om Jeppe og Morten frygter masser af administration, vælger de at kontakte erhvervsskolen HANSENBERG for at høre, hvordan det fungerer, hvis de vil have en lærling. Skolens praktikpladskonsulent Aage Svendsen starter bilen og møder op i Fredericia, hvor HindBoDahl aktuelt arbejder.
Morten Dahl fortæller:
- Aages besøg var en god oplevelse. Han spurgte til, hvordan vi arbejder, og vi fik fortalt, at vi var lidt skeptiske med hensyn til at tage en lærling – især fordi det i vores branche er svært at forudse arbejdsmængderne. Der var mange spørgsmål, og vi gav også udtryk for, at vi helst ville have en ældre elev med lidt erfaring.
Aage foreslog, at vi fik en elev i en måneds praktik, så vi kunne se, om det var kollegaen for os.
Efterfølgende kunne vi vælge en kort praktikperiode på 7 måneder, så det også blev muligt at vurdere, om vi havde arbejde nok til en fast lærling. Det var perfekt. Aage fandt den helt rigtige elev, som var 19 måneder fremme i sin uddannelse, og han klarede også papirarbejdet – alt gik gnidningsløst. Efter de 7 måneders praktik var vi slet ikke i tvivl – vi kunne ikke undvære Tony, han skulle have resten af sin uddannelse hos os.
Jeg tror, mange små virksomheder tænker, at der er meget papirarbejde forbundet med at få en lærling, men det kan vi nu sige nej til.
De eneste papirer, vi selv har skullet udfylde, er lærekontrakt og forsikring, og dem har Aage sendt til os pr. mail. Vi har ikke engang skullet lede efter dokumenterne.
”fortsætter…”
Efter de gode erfaringer med Tony har vi fået mod på at have lærlinge. Det har været en positiv og lærerig oplevelse, og nu ved vi, hvordan alt skal køre. Vi har fået lærekontrakt med 3 elever – vi kan slet ikke undvære dem. Da det første gang blev tid til skoleperiode, var vi så heldige, at Aage kunne finde 2 elever, som var hos os i de 6 uger. Vores 3 lærlinge skiftes til at arbejde sammen med min makker og jeg, så de får lejlighed til at opleve, hvordan begge deres mestre arbejder.
Vi er heldige, at vores arbejde er meget varieret, der er spær, loft, vinduer, døre, trapper og så videre – lærlingene kan få prøvet det hele. Vi har nu så meget erfaring med lærlinge, at vi næste gang er klar til at vælge en uerfaren ung mand, som kan tage hele sin uddannelse hos os. Vi skal også nok få de unge lært at holde orden på pladserne, så vi sammen kan levere den kvalitet, HindBoDahl står for.
Jeg vil helt sikkert anbefale andre små firmaer at få lærlinge, det er mere enkelt, end man tror.
Der er hjælp til papirarbejdet!
HANSENBERGs praktikpladskonsulent Aage Svendsen er klar til at hjælpe med papirarbejdet, hvis en virksomhed ønsker at få en tømrerlærling. Som Aage siger:
- Jeg ved, hvilke regler der er vigtige, og jeg hjælper gerne med at finde og udfylde de rigtige dokumenter. Jeg tager selvfølgelig også ud på byggepladsen og snakker med virksomheden. På skolen er vi glade, hver gang en elev får en læreplads. Det er hos virksomhederne, vores elever virkelig indøver de færdigheder, de skal bruge som svende.
I 2011 er tilskuddet 70.000 kr. Præmie og bonus skal virksomheden selv søge. Her i 2011 er præmien for at ansætte en ekstra lærling 18.000 kr – 6.000 kr. for hver af de 3 første måneder, der betragtes som prøvetid. Når prøvetiden er gået, kan der søges bonus, som lige nu er på 52.000 kr. Bonus udbetales i 4 rater efter henholdsvis 90, 180, 270 og 630 dage.
tøtte
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs marts 2026 udgaven her
Fra Typehus til Drømme Villa
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
Certificerede brandrådgivere kan ikke klage over kommuners afgørelser i sager på det fagområde, som de er certificeret til
Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.