UgensErhverv.dk

Fokus på fremtidens betonløsninger

Kommende konstruktører på UCN udvikler fremtidens betonløsninger

02-09-2011

50 danske og 20 udenlandske studerende bygningskonstruktører fra UCN Teknologi & Business skal på en uges kreativ innovations-camp udvikle koncept og modeller til fremtidens industrielle betonkonstruktioner for virksomheden Confac A/S i Randers

- Vi har givet de studerende bygningskonstruktører rammer og overskrifter til syv konkrete udviklingsprojekter, og målet er, at de studerende over fem dage udvikler grundlæggende idéer, koncepter og modeller til løsninger, der umiddelbart kan videreudvikles og implementeres i vores produktion.

Det er direktør og medejer Hans Verner Lind fra Randersvirksomheden Confac A/S - landets formentlig mest innovative betonvirksomhed – der som optakt til en uges kreativ innovationscamp på UCN Teknologi & Business udfordrer fremtidens konstruktører og betonteknikere.

- Der er tale om et grundlæggende udviklingsarbejde i en kreativ proces. Det handler om nytænkning og målrettet innovativt samarbejde, hvor de studerende med afsæt i rammer og overskrift går hele vejen fra udvikling af en fælles idé til grydeklar løsning og præsentation, supplerer studieleder Bruno Larsen fra UCN.

”fortsætter…”



Bruno Larsen karakteriserer i øvrigt Confac som en særdeles innovativ virksomhed, der som pioner og primus motor er gået forrest i udvikling af arkitektdesignede byggesystemer og produktkoncepter i præfabrikeret, eksponeret beton, og han ser samarbejdet som et skoleeksempel på, hvordan virksomheder og uddannelser gennem samarbejde kan høste gensidige fordele, der på langt sigt kommer samfundet til gode.

- Virksomheden får udført et konkret udviklingsarbejde, de studerende får et bredere udsyn og en dybere forståelse for udviklingens faser og problematikker, mens samfundet i sidste ende nyder godt af mere kvalificerede kandidater, konstaterer studielederen, mens Hans Verner Lind fortsætter:

- Studiemiljøet passer fint ind i vores koncept og ønsker om at generere ny innovativ dynamik i en konservativ betonbranche, og vores erfaring er, at studerende tænker ud af boksen, de har masser idéer, store visioner og modet til at forfølge dem.
På den måde baner de vej for ny dynamik og innovation i det udviklingsarbejde, vi er som fundament for fremtidens byggeri, og vi opfatter de studerende som et centralt omdrejningspunkt i betonbranchens udvikling.

Men derudover tror vi, at samarbejdet genererer good-will omkring vores virksomhed, og vi ser den direkte kontakt som en stærk platform for virksomhedens rekruttering.

Akut behov for betonspecialister
Hans Verner Lind peger i den sammenhæng på, at der - blandt andet i forbindelse med anlæg af den nye faste forbindelse til Tyskland og opførelse af nye supersygehuse – er et akut voksende behov for medarbejdere, der kan kombinere bred viden om byggeprocesser og dybgående viden om beton.

- Betonbranchen har i årevis kæmpet med et dårligt ry og mange myter. Det har lagt låg på branchens udvikling og fået de unge til at fravælge kurser og uddannelser med beton i fokus. Derfor står vi med et uddannelsesmæssigt efterslæb og branchen nu mangler kvalificeret arbejdskraft.
Markedet er støvsuget for betonspecialister og byggefolk med viden om beton, konstaterer Hans Verner Lind, idet han slår fast, at udviklingen de seneste år er vendt.

Beton er atter i fokus for uovertrufne egenskaber, dag for dag udvides grænserne med nye komplekse og industrielt producerede betonkonstruktioner, og arbejdet med beton fænger hos de unge.

Ny betonuddannelse
- Beton er verdens mest anvendte byggemateriale, og kloden rundt er forskning og udvikling af nye teknologier, materialeegenskaber og arkitektoniske løsninger de seneste år eksploderet, fortsætter Bruno Larsen og bekræfter, at der blandt de studerende bygningskonstruktører er en markant stigende interesse for at kvalificere sig til en fremtid som betonspecialister.

- Kurser med beton i fokus er særdeles efterspurgte blandt de studerende, og op mod 50 studerende har meldt sig til på vores nye betonlinie, der er etableret i samarbejde med Center for Betonuddannelser.

Bruno Larsen fortæller videre, at betonlinien på UCN - der som landets eneste konstruktørskole tilbyder en målrettet betonuddannelse - indgår som en integreret del af specialiseringen på uddannelsen til bygningskonstruktør og tilføjer sluttelig, at de kommende betonteknikere foruden deltagelse i tre målrettede betonmoduler skal afvikle praktik i en betonvirksomhed og skrive afgangsspeciale om beton.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt

Minister hælder certificerede brandrådgivere ned ad brættet

Minister hælder certificerede brandrådgivere ned ad brættet

Certificerede brandrådgivere kan ikke klage over kommuners afgørelser i sager på det fagområde, som de er certificeret til

Tossede barrierer for solceller fjernes

Tossede barrierer for solceller fjernes

Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.