UgensErhverv.dk

Handler hus på forkert grundlag

Fejl i BBR fører ofte til, at hushandler indgås på forkert grundlag

01-09-2011


Uden at vide det indgår mange sælgere og købere handler på et forkert grundlag. Konsekvensen kan være, at sælger får for lidt for sit hus. Eller modsat, at køber kommer til at betale for meget.

Årsagen er, at der ofte er fejl i oplysningerne fra BBR, Bygnings- og Boligregistret, som danner grundlag for bl.a. ejendomsvurdering, bank- og kreditforeningslån, forsikring, tilbygning, bebyggelsesprocent, hussalg m.m.

Også ejendomsværdiskatten kan blive påvirket af fejl i BBR. Er en ejendom registreret med forstore arealer, betaler man højst sandsynligt for meget i ejendomsværdiskat.

Det siger Bente Bang fra firmaet BB-opmåling i Odense

- Oplysningerne i BBR stammer tilbage fra 1977, hvor ejerne selv skulle udfylde et skema med alle oplysninger om deres ejendom. Herunder også størrelse på arealerne, og eftersom det kan være svært for menigmand at måle korrekt op, specielt hvis der er tagetage på huset, er oplysningerne i BBR ofte forkerte. Har man siden taget lidt ekstra kvadratmeter på tagetagen i brug, bygget et udhus/en carport til eller fjernet et gammelt udhus, giver det yderligere fejlmuligheder i BBR-oplysningerne.

Der kan derfor være økonomi i at få foretaget en opmåling og registreret de korrekte oplysninger. Det gælder især ejendomme med tagetage fra før 1977, understreger Bente Bang.

”fortsætter…”


BB-opmåling, som Bente Bang startede op i 2010 på privatadressen i Villestofte, opmåler bygninger og boliger (også lejligheder) til BBR. Det gælder alle former for bygninger. Også grundrids af erhvervsbygninger i forbindelse med ombygning og opmåling af boliger ved eksempelvis huslejenævnssager.

Desuden er firmaet behjælpelig med byggeansøgninger i forbindelse med lovliggørelse af eksisterende forhold.

Bente Bang har 15 års erfaring i opmåling og registrering af oplysninger til BBR fra Odense Kommunes BBR-afdeling. Hun er oprindelig uddannet teknisk tegner hos en landinspektør i Aalborg og kom til Odense Kommune som opmåler efter nogle år med ansættelse på et par værfter og ingeniørfirmaer.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt

Minister hælder certificerede brandrådgivere ned ad brættet

Minister hælder certificerede brandrådgivere ned ad brættet

Certificerede brandrådgivere kan ikke klage over kommuners afgørelser i sager på det fagområde, som de er certificeret til

Tossede barrierer for solceller fjernes

Tossede barrierer for solceller fjernes

Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.