UgensErhverv.dk

Entreprenører kigger på aftaler

Der er for mange overflødige processer i forbindelse med tilbudsgivning og entrepriseaftaler, mener Styringsentreprenørgruppen i Dansk Byggeri

30-08-2011

Styringsentreprenørgruppen i Dansk Byggeri, der omfatter en række af landets største bygningsentreprenører, oplever mange uhensigtsmæssige og unødvendige krav og procedurer i deres daglige arbejde med tilbudsgivning og entrepriseaftaler.
Det vil de nu gøre noget ved.

Styringsentreprenørgruppen indleder derfor nu en række workshopper for sine medlemmer, hvor fokus vil være på de tidskrævende og unødvendige arbejdsopgaver, som ligger forud for arbejdet på byggepladsen - altså fra den første kontakt med bygherren til entrepriseaftalen er underskrevet.

Tendensen går i retning af, at der stilles flere og flere krav i forbindelse med såvel prækvalifikationer og licitationstilbud som ved tildeling af entrepriseaftaler.

- Det er forståeligt, at en bygherre gerne vil sikre sig, at den entreprenør, der får tildelt en opgave, også har de nødvendige kompetencer og kapaciteten til at løse den.

Men ofte bærer de stillede krav til prækvalifikationsmateriale og tilbud præg af, at de konsulenter, der udfærdiger udbudsmaterialet, ikke har tilstrækkeligt indsigt i byggebranchen. De stiller derfor unødvendige krav, der ikke giver nogen værdi for bygherren, siger Sten Legène, der er formand for Styringsentreprenørgruppen.

”fortsætter…”



Styringsentreprenørgruppen vil gerne gennem en række workshopper afdække, hvor der oftest forekommer krav, der ikke bidrager til bygherrens bedømmelsesgrundlag, og derefter iværksætte initiativer, der kan fremme effektiviteten i de indledende processer.

- Overflødige spørgsmål og krav giver ikke bare entreprenøren mere arbejde med tilbudsmaterialet. Det påfører også bygherren omkostninger ved unødvendigt konsulentarbejde med gennemgang, sammenligning og bedømmelse af informationer, der ikke bidrager til at udvælge det mest fordelagtige tilbud, fremhæver Sten Legène.

Med de workshopper, som Styringsentreprenørgruppens afholder, er der taget det første skridt i en proces, som forhåbentlig kan være med til at forenkle forretningsbetingelserne og øge produktiviteten i byggebranchen.
Denne uges workshop har fokus på prækvalifikation og de næste tre handler om udbud, Tildelingskriterier og tildelingsproces.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling