UgensErhverv.dk

Tyskland trækker dansk byggevareeksport

Efter et par år med negative vækstrater trække Tyskland igen den danske byggevareeksport fremad

29-08-2011

Der er ingen krisestemning i det tyske byggeri. Lidt dystre meldinger om det tyske BNP og en mat stemning i den tyske servicesektor får ikke den tyske byggebranche til at ryste. Branchen ser selv udviklingen som en normalisering og er overbevist om, at byggeriet står solidt efter godt 10 års strukturtilpasning.

Især boligbyggeriet ser fornuftigt ud. Tyskland har ikke haft den boligboble, som vi har haft i f.eks. Danmark. Tværtimod har Tyskland opbygget et reelt efterslæb, som kan aflæses i ordrebeholdningen, der er 26,5 pct. højere i perioden januar - juni sammenlignet med samme periode sidste år.

Omsætningen i erhvervsbyggeriet er steget med 16,2 pct., og ordrebeholdningen med 14,4 pct..
Det betyder - alt i alt - at Tyskland er meget interessant for danske byggevirksomheder, og eksporten af byggevarer er da også steget med 10,4 procent i andet kvartal sammenlignet med sidste år.

Dansk Byggeri sender dog også advarsel til de danske virksomheder, som vil ind i Tyskland.

- Midt i halvfemserne tog mange danske byggevirksomheder til Tyskland. Desværre kom flere af dem hjem med store økonomiske tab, og nogle endte med konkurs. Det skyldes, at de ikke havde forberedt sig til de regler, som gælder på det tyske marked, fortæller Anita Kurowska Larsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Hjemmearbejdet skal være i orden inden man rejser ud. Det er vigtigt at kende sit nye marked godt inden man går ind - uanset om vi taler om eksport af varer eller tjenesteydelser. Det er vigtigt at vide, at selvom det meste af lovgivningen kommer fra EU, har hvert land sine egne regler.

Dansk Byggeri samarbejder derfor nu med Tønder Erhvervsforum for at sikre bedre rådgivning. Det sker i første omgang i form af et seminar om regler og faldgrupper på det tyske marked. Seminaret foregår på Nordtysklands største byggemesse Nordbau d. 9. september.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling