UgensErhverv.dk

Går glip af kommunale udbud

Virksomhederne efterlyser en fælles elektronisk udbudsplatform

22-08-2011

Udbud er vejen til at sikre, at kommunerne får deres opgaver løst til den bedste pris og kvalitet. Regeringen satte i 2006 et mål om, at 26,5 pct. af de kommunale opgaver skulle være konkurrenceudsat i 2010. Målet blev ikke nået – kun næsten.

Men at opgaven er sendt i udbud, er ikke nødvendigvis en garanti for, at kommunen får det bedste tilbud på deres opgave. Det afhænger i høj grad også af, hvordan den bliver annonceret.

Det skriver Dansk Byggeris erhvervsblad Barometer.

Kommunerne har i dag pligt til at annonce alle indkøb af varer og tjenesteydelser på over 500.000 kr. Annonceringspligten omfatter dog ikke bygge- og anlægsopgaver. Det betyder, at kommunen kan sende en byggeopgave i offentligt udbud, uden at der er pligt til at annoncere udbuddet et bestemt sted. Det står kommunerne frit for, om de vil benytte deres egen hjemmeside, lokalpressen, øvrige dagblade, diverse udbudsportaler eller lignende.

En undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at over 60 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne mener, de går glip af kommunale udbud, fordi de ikke har kendskab til dem.

- Det er desværre en meget stor andel af virksomhederne, som er forhindret i at byde på de kommunale opgaver, fordi de ikke har kendskab til udbuddene. Det er ærgerligt – både for virksomhederne og for kommunerne, der ikke får det fulde udbytte af at sende deres opgaver i offentligt udbud, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri til Barometer.

"fortsætter..."




Virksomhederne efterspørger, at der findes ét samlet sted, hvor alle udbud fra den offentlige sektor offentliggøres.

En sådan udbudsplatform er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på vej, og styrelsen forventer, at den er færdig i første kvartal 2012.

For at sikre, at kommunerne benytter platformen, skal der laves en bekendtgørelse, som bestemmer, at offentlige udbud bliver annonceret på den fælles platform.

Desværre for byggebranchen bliver bygge- og anlægsopgaver ikke omfattet af pligten til at benytte platformen. Det betyder, at kommunerne fortsat frit kan vælge, hvor de vil annoncere.

- Det er jo en ren jungle for virksomhederne at finde rundt i. Vi vil derfor opfordre politikerne til at udvide pligten til at annoncere på en fælles udbudsplatform, så den også omfatter bygge- og anlægsopgaver. Ellers får vi langt fra det optimale ud af den øgede udliciteringsgrad i kommunerne, siger Torben Liborius.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling