Online beregningsprogram gør taglægningen præcis og forebygger byggeskader omkring taget.
05-04-2005
Man behøver ikke være professor for at beregne et tag. Men det kan være svært at bevare overblikket over alle de elementer i tagløsningen, der skal tages højde for i beregningerne. Der kan være flere detaljer, der kræver speciel opmærksomhed for at sikre den korrekte udførelse.
Men nu kan man holde styr på tagprojekteringen via et program på hjemmesiden www.tagberegning.dk.
Programmet er lavet af Teknologisk Institut til Randers Tegl og henvender sig til håndværksmestre og trælaster.
- Tagprojektering kan for de fleste synes banalt, men det er en proces, der ofte skaber problemer for både den udførende og den producent, der handles hos – for så let er det heller ikke, siger Poul Dupont Christiansen, fra Murværkscentret på Teknologisk Institut, der udviklede værktøjet.
- Når man kan lave en præcis beregning, undgår man at købe for få tagsten hjem og skulle vente på nye leverancer, eller omvendt at skulle sende sten retur. Dette vil mange opleve som en klar produktivitetsforbedring. Denne intelligente måde at tilrettelægge byggeriet på vil være kendetegnende for fremtidens byggekoncepter, siger Poul Dupont Christiansen, der forventer, at hjemmesiden også vil være med til at forebygge byggeskader.
Dækker 75 procent af hustyperne
Selve beregningen foregår ved at tage udgangspunkt i den type tag, der skal bygges. Skal det f.eks. være et tag til en vinkelvilla eller et længehus. I alt er der 19 grundmuligheder, som let kan udbygges med kviste og andre bygningsdele.
- Med programmet kan alle og enhver i princippet beregne, hvor mange sten der går til det nye tag og se tegninger af alle detaljerne. Man kan gøre det derhjemme ved internettet eller få hjælp til det i trælasthandlen. Med denne beregning i hånden kan den private på en nem måde få en pris på det nye tag, og den professionelle undgår en masse beregningsbøvl, fortæller teknisk chef Kurt Degn fra Randers Tegl.
- Man kan beregne taget til 75% af de huse, der bygges i Danmark, ved at kombinere mellem mulighederne. Man vælger en tagtype, taster målene på længde, bredde, taghældning ind og vælger en tagstenstype, siger Kurt Degn.
Herefter er der mulighed for at vælge en stykliste, der opremser alle enkeltdele med tunnumre, at få en udførlig arbejdsbeskrivelse til oplægning af tagstenene samt evt. detaljerne omkring udførelse af grat, rygning, tagfod fra www.mur-tag.dk, som programmet linker til.
- Med programmet sikrer man, at alle detaljer er på plads ved planlægningen, så man undgår dyre og tidskrævende efterleverancer, og det er nemmere at kvalitetssikre sit tag via hjemmesiden, siger Kurt Degn.
Programmet er det første webbaserede af sin art på markedet og har ifølge Kurt Degn den fordel, at det hurtigere og nemmere kan opdateres med nye regler, ændringer eller rettelser i forhold til det gamle cd-baserede program.
Læs marts 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København