Fugebranche fejrer 25 år med fokus på kvalitet og miljø
05-04-2005
Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd, FSO, kan i marts fejre sit 25 års jubilæum. Organisationen tæller såvel fugemasse-leverandører som fugeentreprenører, og har gennem det sidste kvarte århundrede sat sit betydelige aftryk på kvaliteten af dansk byggeri.
Med etableringen af et omfattende teknisk basismateriale allerede i 1982, formåede organisationen med udgivelsen af FSO-mappen Fuger at sætte en høj standard straks fra begyndelsen. Og dermed fik man også sat det rette fokus på fugernes betydning i byggeriet. En lille – men betydelig – bygningsdel, der påkaldte sig større og større interesse, i takt med udviklingen af nye byggematerialer, større bygningselementer samt øgede energi- og miljøkrav.
Fokus på kvalitet og miljø
Kvaliteten i byggeriet har gennem alle 25 år haft høj prioritet for FSO, der er i tæt samarbejde med blandt andre Statens Byggeforskningsinstitut, Teknologisk Institut, Byggecentrum, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitekter. Sammen med FSO-medlemmernes egne praktiske erfaringer, har det tilført organisationens sekretariat et højt videnniveau. Det har gjort det muligt, løbende at opdatere det tekniske basismateriale, samt udsende en lang række brochurer og publikationer. Et materiale der i øvrigt nu, helt i takt med tiden, findes i elektronisk form på organisationes hjemmeside www.fugebranchen.dk.
Tilbage i 1988 lancerede FSO sin første kvalitetshåndbog for fugeentrepre-nører, hvilket siden blev fulgt af et reklamationsnævn og i 1998 af en egentlig garantiordning. Med etableringen af Fugebranchens Garantiordning fik byggeriet en unik ordning, der som den eneste i branchen garanterede for både materialer og arbejdets udførelse.
Udover et solidt teknisk fundament, har FSO arbejdet målrettet mod at dygtiggøre sine medlemmer. Med såvel en egentlig grunduddannelse som efteruddannelse har organisationen formået at gøre FSO-entreprenørerne til landets dygtigeste indenfor deres fag.
For byggeriets parter som helhed og de enkelte medlemmer, har FSO gennem de 25 år også arbejdet med en lang række miljømæssige faktorer. Kortlægning af entreprenørernes arbejdsmiljø, miljøstyring i bygge- og anlægssektoren samt brancheundersøgelser af en række kemiske stoffer har stået på sekretariatets dagsorden.
Jubilæum med fremtidsperspektiv
For FSO har jubilæet understreget at initiativtagerne var både fremsynede og målrettede, da man i marts 1980 etablerede Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd. Og trods 25 år med fokus på fugerne, har organisationen ingen planer som at sænke ambitionsniveauet.
- Dårligt fugearbejde og useriøse garantierklæringer kan give bygherrer mange og dyre problemer. Derfor er det vigtigt at vi fortsætter vores rådgivende arbejde og vore uddannelser på et højt fagligt niveau, siger FSO’s formand Bo Jensen.
FSO har i jubilæumsåret et halvt hundrede medlemmer.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs marts 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København