Mere end 150 kommunale bygninger får i de kommende år nedsat deres energiforbrug markant
16-08-2011
Et af Danmarks største selvfinansierende energiprojekter er i gang: Over 150 kommunale bygninger får i de kommende år nedsat deres energiforbrug markant.
I 2008 blev Høje-Taastrup klimakommune, og nu er det lange seje træk i gang. Energiforbruget i bygninger står for 40 pct. af CO2-udledningen, og derfor er der store gevinster at hente ved at sætte ind her.
En forundersøgelse har vist, at kommunen med sin mangeårige indsats har gennemført alle de umiddelbare energibesparelser. Tilbage er nu projekter, som kræver større investeringer.
Derfor har Høje-Taastrup Kommune indgået et partnerskab med Schneider Electric, hvor Schneider gennemfører tiltag, der skal nedsætte energiforbruget i kommunens bygninger.
”fortsætter…”
- Høje-Taastrup Kommune ligger godt klimamæssigt, for vi har allerede lavet en stor klimaindsats i vores bygninger. Med dette projekt kommer vi endnu længere”, siger borgmester Michael Ziegler.
Projektet omfatter 260.000 kvm. - svarende til 47 fodboldbaner - og er dermed et af de største af sin art i Danmark målt i areal.
Over 150 kommunale bygninger skal 2011-13 have udskiftet og indstillet de tekniske installationer, så energiforbruget bliver reduceret. Det er Schneider Electric, der udfører tiltagene ude på institutionerne, og det er meget forskelligt, hvad der skal gøres i de enkelte bygninger – det er lige fra at skifte tre elpærer til at konvertere fra el- til fjernvarme
De første ti bygninger får i øjeblikket optimeret de tekniske installationer og vil være klar efter sommerferien. En af dem er Sengeløse Fritids- og Ungdomsklub. Her er der udskiftet en pumpe i varmesystemet, og man har skilt sig af med eldrevne varmtvandsbeholdere, som var ren overkapacitet i forhold til det faktiske forbrug. Der er isoleret rør, og der er sat start/stop på ventilationen, som nu kun kører, når der er mennesker i rummene.
Energi skal styres efter behovet
Et af kodeordene i projektet er behovsstyring: Ventilation og varmt vand skal kun være i gang, når der er brug for det. Derfor gælder det bl.a. om at sætte målere og følere på installationerne, og om at skille sig af med de varmeanlæg, som er ekstra-kapacitet i forhold til det reelle behov.
F.eks. er der i Sengeløse Fritids- og Ungdomsklub nu lagt natsænkning ind, så temperaturen er på 18 grader. Dagen begynder så ved 20 grader, hvor børn og voksne er friske, og temperaturen hæves i løbet af dagen til 21 grader, efterhånden som man bliver mere træt og kuldskær. Det lyder måske ikke af så meget, men 2 graders forskel giver en energibesparelse på 30 pct..
Kaj Ramskov Hansen er teknisk serviceleder på Sengeløse Skole og har dermed ansvaret for den indvendige vedligeholdelse af institutionerne i Sengeløse-området, herunder Sengeløse Fritids- og Ungdomsklub. Kaj er dermed den, der skal sørge for, at hverdagen fungerer, når Schneider Electrics håndværkere udfører arbejdet.
- Det griber selvfølgelig ind i hverdagen, men vi er gode til at tilpasse det i forhold til, hvordan huset fungerer, siger Kaj Ramskov Hansen.
Vigtige serviceledere
Kaj Ramskov Hansen er en af de mange serviceledere på kommunens institutioner, og deres viden og indsats skal sikre, at kommunen høster den fulde gevinst af projektet.
- Vi har et godt samarbejde med de tekniske serviceledere på skoler og institutioner, og de er helt centrale for, at vi får den fulde effekt af investeringerne, siger Per Sundberg, som er projektleder for ESCO-projektet og arbejder i Center for ejendomme og intern service.
De tekniske serviceledere skal uddannes i, hvordan man bruger og indstiller de tekniske installationer optimalt, og uddannelsesprogrammet går i gang sidst i 2011. I 2012 kommer turen til en del øvrige ansatte, som skal uddannes i god energiadfærd – det kan være at slukke lyset og lukke vinduerne. Små handlinger, som samlet har stor effekt.
Arbejdet med at energioptimere bygningerne løber frem til 2013. Herefter følger en ti-årig fase, hvor man høster gevinsten ved energibesparelsen, som dermed finansierer forbedringerne.
Udover selve energibesparelsen vil institutionerne få et bedre indeklima med behagelig, konstant varme og mindre træk – til glæde for både borgere og medarbejdere.
Høje-Taastrup Kommune indhenter også en meget stor viden – ikke mindst om alternativ energi - som bliver brugt i andre projekter. Det gælder f.eks. energirenoveringen af 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau.
tøtte
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tagdækkernes faldsikringssystem
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Fra Typehus til Drømme Villa
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
Certificerede brandrådgivere kan ikke klage over kommuners afgørelser i sager på det fagområde, som de er certificeret til
Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode