12-08-2011
Det er et kommende erhvervsbyggeri mellem Hellebarden og Hobrovej tæt ved motorvejen syd for Svenstrup. Her har ejendomsudviklingsselskabet Calum et knap 19.000 kvadratmeter stort areal til en eller flere erhvervsbygninger. Arealet er nabo til Royal Greenlands domicil, som også er projektudviklet af Calum.
Fire arkitektfirmaer er indbudt til konkurrencen. De skal selv sætte deres hold af rådgivere og entreprenører, sådan at arkitekternes forslag kommer til at omfatte ikke kun projekt og tegninger men også samtlige priser fra rå mark til færdige bygninger.
- Folketingets energipolitiske aftale fra 2008 betyder væsentlige reduktioner i energiforbruget i nye bygninger. I 2010 blev energiforbruget reduceret med 25 procent. Næste skridt er i 2015, hvor forbruget af energi skal reduceres med yderligere 25 procent - og i 2020 med endnu 25 procent, siger direktør Henrik Calum.Derfor får arkitekterne lidt større råderum endnu normalt. De får frie hænder til at bruge ekstra penge på energibesparende projekter – men kun, hvis de kan dokumentere mindst tilsvarende besparelser i energiforbrug og drift.
- Nyt erhvervsbyggeri har mange årtiers levetid. Så foruden kravene om lavere energiforbrug skal nutidens erhvervsbyggeri være fleksibelt. Det skal tilpasses de kommende brugeres måske vidt forskellige behov. Men byggeriet skal også være økonomisk forsvarligt – så det hele stiller store krav til arkitekterne, siger Henrik Calum.
- Vi ved, at arkitekturen har indvirkning på krop og sjæl. Det er der for eksempel fokus på, når der bygges nye sygehuse. Vi skal lave et bæredygtigt byggeri. Men vi er også nødt til at sikre, at indeklimaet og de bløde værdier i nybyggeri udvikles positivt – uden at det vælter økonomien, siger Henrik Calum.
De fire indbudte arkitektfirmaer skal aflevere deres projekt 1. november. Og senere i november findes vinderprojektet af en dommerkomite, som består af stadsarkitekt Peder Baltzer, Aalborg, lektor Nicolai Steinø, Aalborg Universitet, direktør Ole Bach Nielsen, Rambøll, og direktør Henrik Calum.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Lad os gøre det sammen
Dansk importør af Bobcat
Når toppen skal nåes
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling