UgensErhverv.dk

Kontrakt for Nordhavnsforbindelse er på plads

Københavns Kommune og Nordhavnsvej Konsortiet I/S, der består af E. Pihl & Søn A.S. og Ed. Züblin AG, indgik i dag kontrakt på den store vej- og tunnelentreprise for Nordhavnsvej

10-08-2011

Kontrakten på den 1,2 mia. kr. store vej- og tunnelentreprise på Nordhavnsvej blev onsdag den 10. august underskrevet på Københavns Rådhus.

Nordhavnsvej er kommunens til dato største anlægsprojekt med et samlet anlægsbudget på over 2 mia. kr. Vej- og tunnelentreprisen, som skal udføres af et konsortium bestående af danske E. Pihl & Søn A/S og tyske Ed. Züblin AG, er den største og mest omfattende del af byggeriet, som nu kan gå i gang.

Den 620 meter lange tunnel og i alt 1.650 meter lange vejstrækning skal forbedre adgangen til den nye bæredygtige bydel i Nordhavn. Vejen vil forbinde Helsingørmotorvejen med Ring 2 ved Strandvænget og vil - når den åbner sidst i 2015 - dagligt lede 15.000 biler uden om centrale beboelsesgader.

- København vokser, og i de kommende årtier vil vi kunne følge udviklingen af en helt ny, spændende bydel i Nordhavn. Med kontrakten på plads for byggeriet af Nordhavnsvej er vi nu også kommet et skridt nærmere en fremtidssikring af vejnettet, så det har kapacitet til udviklingen i Nordhavnsområdet. Samtidig kan vi glæde os over, at Nordhavnsvej vil aflaste mange tætbeboede gader for trafik, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

-mo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling