UgensErhverv.dk

Øget salg af eg som kantvare

Internationalt Hårdttræs savværk i Ungarn har specialiseret sig i at producere kantskåret eg

04-04-2005

Internationalt Hårdttræs savværk i Ungarn har specialiseret sig i at producere kantskåret eg




Af Jørgen Hansen

Eg, som hidtil hovedsagelig er blevet opskåret som ukantede blokvarer, kan nu også fås kantskåret, hvorved det er meget nemmere at håndtere. Det ventes derfor at få øget udbredelse i trælaster og byggemarkeder, hvor det er velegnet som lagervare beregnet for småsalg til håndværksmestre og private.

Det er Internationalt Hårdttræ A/S - en af Nordeuropas største importører og distributører af massivt hårdttræ fra hele verden, med domicil i Hovedgård 25 km syd for Århus - som nu introducerer kantskåret eg, der er velegnet til salg i trælaster og byggemarkeder.

- Tidligere blev hårdttræ især opskåret i ukantede blokvarer. Dette gjaldt både for importerede træsorter som mahogni-arterne fra Afrika og teak fra Asien samt selvfølgelig også alle vore egne træsorter som eg, bøg, ask, ahorn etc., fortæller direktør L. Munch Christensen, Internationalt Hårdttræ.

Igennem de seneste årtier har denne traditionelle oparbejdning af råtræ gennemgået store forandringer, idet importeret hårdttræ - både fra troperne og fra USA - i dag overvejende importeres som kantskåret træ, nøjagtig som vi kender det fra nåletræ.

- Når det gælder opskæring af vore egne kævler i eg, bøg og ask er udviklingen fra traditionelle blokvarer til kantskåret træ gået noget langsommere. Traditionelt er rodenderne og gode midterstykker blevet opskåret i blokvarer, hvorimod topenderne oftest er blevet brugt til opskæring af møbel- og parketemner.

- Med de høje lønomkostninger og den stigende automatisering af træindustrien er der også opstået et stigende behov for kantskåret løvtræ. Ved kantskåret træ opnås en mere ensartet kvalitet, så råvareomkostningerne i træindustrien eller hos håndværkeren bliver lettere at kalkulere korrekt, og der opnås også et hurtigere gennemløb. I sidste ende betyder det lavere produktions-omkostninger, siger L. Munch Christensen.

Kantskæring efter ovntørring

Internationalt Hårdttræ har i nogle år erkendt denne udvikling og købte derfor i 2000 et savværk i Ungarn, IH Timber Industries Kft., ca. 60 km uden for Budapest. Dette savværk er i dag specialiseret i at producere kantskåret eg til møbel- og gulvindustrien. I modsætning til de fleste andre savværker, som producerer kantskåret eg, opskæres kævlerne først i blokvarer, hvorefter de ovntørres, således at den endelige kantskæring og sortering sker efter ovntørring.

Dette medfører, at man i princippet får helt rette brædder. Da egekævlerne tilmed kommer fra nogle af de bedste vækstområder for eg i Europa, nemlig Slovenien, Sydungarn og Rumænien, er det blevet et produkt, som i de senere år har vundet stor popularitet.

Topkvaliteten

Topkvaliteten ’IH Special’ er ovntørret ned til 8-10% før endelig kantskæring og sortering, og er i princippet fire sider fejlfri og uden splint. Den produceres i standardtykkelserne 26, 32, 40 samt 52 mm i længder 185 cm og op til 4 m.

Normalt sælges faldende bredder i 100 mm og bredere, dog hovedsagelig 120 mm og bredere.

I 26 mm produceres endvidere følgende faste bredder som standard: 100/125/140/150/160/175/200/225 mm.

Da IH Special er meget ensartet og fejlfri, er den yderst velegnet som lagervare beregnet for småsalg til håndværksmestre og privatfolk i en tømmerhandel eller i et byggemarked.

Ud over “IH Special” eg lagerføres ligeledes tilsvarende produkter i hvid bøg, letdampet bøg samt hvid ask.

Disse træsorter føres dog overvejende kun i faldende bredder, men i samme gængse tykkelser.

- Internationalt Hårdttræs store lager på ca. 8.000 kubikmeter, centralt placeret i Danmark, sikrer ligeledes en hurtig levering over hele landet, oplyser L. Munch Christensen.


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!

  • TITAN Containers

    TITAN Containers

    Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • FlotteGulve.dk a/s

    FlotteGulve.dk a/s

    Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Fyns Kran Udstyr

    Fyns Kran Udstyr

    Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København