UgensErhverv.dk

Ingen erstatning ved kemi-kaos

Mange virksomheder har ikke styr på kemiopbevaring - kan medføre manglende forsikringsdækning ved uheld.

04-04-2005

Mange virksomheder har ikke styr på kemiopbevaring - kan medføre manglende forsikringsdækning ved uheld.

Af Lars Solberg

Efter Seest-ulykken, hvor et helt boligkvarter ved Kolding blev forvandlet til ruiner grundet antændt fyrværkeri, skulle man tro, at alle danske virksomheder minutiøst ville gennemgå deres lager for farlige og brandfarlige stoffer. Men sådan er det langtfra.
De mere eksplosive fabrikker har nok fået styr på tingene, men der er stadig tusinder af virksomheder, hvor der står en række kemiske væsker eller stoffer, der måske ikke er katastrofale for omgivelserne, men som ikke desto mindre kan blive en katastrofe for virksomheden i tilfælde af blandt andet brand. Forsikringsselskaberne nægter nemlig at udbetale erstatning – helt eller delvist, hvis virksomheden ikke har haft overblik over kemien.

Det er konsulentfirmaet Chemtox A/S, der gør opmærksom på dette problem. Virksomheden lever blandt andet af at rådgive om korrekt opbevaring af
farlige stoffer.

Kemisk aha-oplevelse
For nylig havde Chemtox en kemisk aha-oplevelse.
En kommune hyrede firmaet til at undersøge, hvor mange farlige virksomheder der befandt sig i kommunen.

Ifølge adm. direktør Jens Haugaard fra Chemtox er en virksomhed farlig, hvis der kræves en godkendelse af oplag af farlige stoffer. Det skal der allerede være, når der er 25 enheder af eksempelvis brandfarlig væske på virksomheden - i produktionslokaler, lager eller andet. Typisk handler det om 25 liter af en væske.

Det vil sige, at bare virksomheden har 25 liter karburatorvæske stående i en garage, skal den have en godkendelse hos kommunen og et årligt brandsyn.
Da kommunen hyrede Chemtox, var der 30 virksomheder i denne kategori registeret i området, men firmaet fandt, at det reelle antal var meget højere. Hele 130 firmaer gik under kategorien ´farlig´ inden for kommunegrænsen.

Ikke noget særsyn
Jens Haugaard tror ikke, at denne kommune er noget særsyn.
- Der er ingen argumenter for, at det ikke er det samme i resten af landet. Vi er inde på et område, hvor de fleste, der bryder reglerne, ikke ved bedre – eller ikke rigtigt tænker over det. Derfor skal der en bevidstgørelse til først, siger direktøren.

Han har dog oplevet virksomheder, hvor de burde vide bedre - eksempelvis et firma, der havde over 40 tons brandfarligt materiale liggende uden at give kommunen en melding.

Men der findes mange firmaer, hvor det kan være svært at vide, at kommunen skal have noget at vide om lagerbeholdningen.

- Eksempelvis var der en virksomhed inden for skobranchen, der havde en del imprægneringsmiddel til skind liggende. Firmaet anede ikke, at det skulle oplyses, men det skulle det, da en vis mængde af det udgør en potentiel fare for omgivelserne. I det hele taget skal man være opmærksom på spraydåser. Man skal ikke have ret mange stående, før der skal en godkendelse til, siger direktøren.

Mange årsager
Jens Haugaard mener, at der er mange årsager til den manglende kontrol på dette område.

- Tit ser vi, at virksomheder starter på et beskedent niveau, og at det er dette niveau, der lægges til grund for miljøgodkendelser, byggetilladelser og de øvrige myndigheders behandlinger. Men virksomheder er dynamiske. Og det er ofte her, det går galt. Der sker en række ændringer i virksomhedens aktivitetsniveau, som bevirker, at sortiment, produktion og lager ofte udvides. Disse ændringer registreres løbende i firmaets forskellige systemer - lagerstyring, produktionsstyring, statusopgørelser etc., men meget ofte foretages der ikke den nødvendige revision og risikovurdering af det nuværende niveau, siger han.

Det betyder, at sammensætningen og mængden af kemiske stoffer ændrer sig i brand- og miljømæssig sammenhæng, uden at nogen rapporterer det videre til myndighederne, så brandtilsynet bliver inddraget. Og lige pludselig er der en farlig virksomhed, som ingen har overblik over.

Skæbnesvangert
- Det kan være skæbnesvangert for en virksomhed, da det kan medføre ulykker, hvor medarbejdere og nærmiljø kan blive ramt. Endvidere kan det ende med, at forsikringen ikke dækker skaderne. Når den slags erstatningssager skal gøres op, er forsikringsselskaberne hårde – det kan vi jo se i øjeblikket i Seest. Og forsikringen vil modsætte sig at dække udgifterne efter eksempelvis en brand, hvis de opdager, at der ikke har været kontrol over de kemiske stoffer og de lovpligtige brandsyn. Det kan betyde økonomisk ruin for virksomheden, siger direktøren.

Han opfordrer firmaer, der har den mindste tvivl på dette område, til at søge rådgivning hos forsikringsselskabet, kommunen eller hos et konsulentfirma for at få afklaret, om der er produkter på lager, som kræver en særlig registrering og forholdsregler.

- Hvis virksomheden kommer ind under kategorien, skal den være opmærksom på, at den skal sørge for, at dens kemiske stoffer opbevares korrekt. Men typisk behøver der ikke ændres særlig meget, før virksomheden lever op til reglerne. Det kan typisk være, at der skal laves en sektionering – at nogle stoffer skal opbevares adskilt fra andre, men det kan også være, at det er nok at sætte en skumslukker op. Så ingen behøver at frygte en risikovurdering – tværtimod vil en lille indsats betyde en daglig tryghed for virksomheden, siger Jens Haugaard.

Brochurer

Staten vil stramme brugen af arbejdsklausuler

Staten vil stramme brugen af arbejdsklausuler

Beskæftigelsesministeren afventer redegørelser fra alle ministerier omkring brugen af arbejdsklausuler og kontrollen af disse

’Black Hverdag’ venter i efteråret

’Black Hverdag’ venter i efteråret

Danmarks Statistiks inflationstal for juli blev på +0,5 procent mod 0,3 procent i juni og 0,0 procent de foregående måneder. Til sammenligning landede inflationen i hele 2019 på +0,8 procent

Grøn omstilling bliver ikke gratis

Grøn omstilling bliver ikke gratis

Det kræver kloge investeringer, og derfor bør man ikke mindst se på, hvordan vi nedsætter behovet for energi

Genskaber landsbystemning i nyt boligområde

Genskaber landsbystemning i nyt boligområde

Arkitekterne Cornelius Vöge har netop afleveret tegnestuens første boligprojekt i hjembyen Roskilde. Det nye boligområde Hyrdehøj Husene skal genskabe stemningen fra landsbysamfundene