Det er i høj grad forbrugerne, som foreslår, at arbejdet skal laves sort. Køberne af sort arbejde bør derfor have et medansvar, mener Dansk Byggeri
14-07-2011
I knap 70 pct. af tilfældene er det de private kunder, der foreslår, at arbejdet bliver lavet sort, viser en ny undersøgelse lavet af Dansk Byggeri. Det står i skarp kontrast til erhvervskunderne, hvor der stort set aldrig bliver foreslået sort arbejde - hverken fra virksomhedens eller fra erhvervskundens side af.
- Det er tankevækkende, at det i høj grad er Hr. og Fru Danmark, som beder om at få arbejdet udført sort. En aftale om sort arbejde kræver naturligvis, at virksomheden siger ja til forslaget, men der er virksomheder, som føler sig presset til at lave "en sort aftale", hvis de er bange for ellers at miste ordren, siger Henrik Keinicke, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.
Ingen risiko for køberen
Forbrugernes store tilbøjelighed til at efterspørge sort arbejde kan hænge sammen med, at det i Danmark er uden risiko for køberne at få udført arbejde sort. Hvor virksomhederne kan blive straffet for den manglende afregning af skat og moms, går forbrugerne fri.
Det ønsker et flertal af byggevirksomhederne at lave om på, da over 60 pct. mener, at køberne af det sorte arbejde skal have et medansvar. Det medansvar bør ifølge Dansk Byggeri ske ved at gøre det ulovligt at betale kontant, når man køber tjenesteydelser for over 10.000 kr. Betalinger skal ske elektronisk f.eks.. via netbank eller ved at få banken til at overføre pengene.
"fortsætter…”
- Ved at lade private betale elektronisk, når de køber tjenesteydelser, undgår vi kontant betaling, der ikke kan spores og derfor er vanskelig for SKAT at kontrollere. V reducerer også selve markedet for sort arbejde, fordi der er en stærk sammenhæng mellem sort arbejde og kontant betaling, siger Henrik Keinicke.
90 pct. betaler elektronisk
Dansk Byggeris undersøgelse viser, at det ikke ville betyde den store forskel for hverken kunder eller virksomheder, hvis kunderne får pligt til at betale større fakturaer elektronisk. I forvejen afregner knap 90 pct. af privatkunderne nemlig regningerne via netbanken eller lignende.
- Samtidig vil det give kunderne det nødvendige ansvar. For når der er pligt til at betale elektronisk, og du i stedet betaler kontant, så bryder du loven - og kan derfor straffes, understreger Henrik Keinicke.
tøtte
Tagdækkernes faldsikringssystem
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Læs marts 2026 udgaven her
Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
Certificerede brandrådgivere kan ikke klage over kommuners afgørelser i sager på det fagområde, som de er certificeret til
Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode