UgensErhverv.dk

Få styr på varenumrene

To nye butiksejere uden edb-erfaring fik overblik over værktøjs- og materiale-produkter med it-program.

31-03-2005

To nye butiksejere uden edb-erfaring fik overblik over værktøjs- og materiale-produkter med it-program.


Af Lars Solberg


Mange byggemarkeds- og trælastfolk af den gamle skole holder edb og computere langt ude af butik, lager og kontor. De klarer sig jo godt nok uden, mener de. Nogle er dog interesserede, men har ikke rigtig mod på at give sig i kast med et område, hvor de er bange for at ligne Bambi på isen. Men det er slet ikke så farligt, mener to trælastfolk, der netop har startet en ny forretning, hvor de sælger værktøj og materialer til håndværkere i Herning og omegn.

- Vi har meget travlt i vores butik og arbejder lange dage, men hvis det ikke var for it-systemet måtte vi tage natten til hjælp for at nå det hele, fortæller Søren Jespersen, der sammen med Allan Nielsen driver Håndværksbutikken A/S.

Selv om de kun er henholdsvis 33 og 31 år, har de meget lidt erfaring med computere.

- Vi er mildest talt ikke computernørder. Vi har aldrig fået en decideret undervisning i det, siger Søren Jespersen.

Fra samme trælast
Så det var ikke ligefrem en brændende lidenskab og indsigt i edb, der gjorde, at de fra den dag, de besluttede at starte deres egen butik, vidste, at de skulle have et computerprogram, der kunne klare varehåndteringen og økonomisystemet.

Men de kommer begge fra samme trælast - Lind-Herning Trælasthandel ejet af Danske Trælast. Og det var her, at de fik øjnene op for, at edb faktisk er et reelt redskab, der gør arbejdet lettere.

- Vi var meget tilfredse med at være i trælasten, som hele tiden har fulgt med på edb-fronten, så da vi ville starte egen forretning, vidste vi godt, at it er en nødvendighed for at kunne konkurrere i dag, siger han.

Så en af de første ting, de gjorde ved etableringen af Håndværkerbutikken, var at kontakte firmaet KL Data, der står bag Timbersoft, som er en total edb-løsning til blandt andet trælastområdet. Ifølge KL Data er programmet i funktion hos over 100 trælasthandler i Danmark, Grønland og på Færøerne. Det bruges til at håndtere varer, der er registeret med TUN-numre, men det bruges også til økonomi- og logistikstyring. Systemet er baseret på styringssystemer fra Microsoft.

Og det lyder jo allerede meget kompliceret, men de to værkstøjsdrenge fortæller, at sådan er det ikke.

Nemt at bruge
- Det er meget nemt at bruge. Jeg tror, at vi fik to gange fire timers undervisning i det, og så var vi i gang, og har været det lige siden. Det er lige til at gå til. Et par gange har vi haft problemer, men så har vi ringet til deres hotline, og tingene er blevet løst med det samme, siger Søren Jespersen.

Det smarte ved systemet er, at det er baseret på TUN-nummer-systemet, der gør det anvendeligt til alle byggematerialer. Håndværkerbutikkens version er designet til seks løse pc’ere, så der er altid en computer lige ved hånden, hvilket også er praktisk.

Søren Jespersen mener ikke, at de kan klare sig uden edb-programmet.

- Der er styr på alle varenumre. Hvis vi selv skulle have den form for overblik, ville det blive noget rod, da der altid bliver glemt et eller andet, siger han.

De to butiksindehavere har ikke haft tid til at udnytte programmet hundrede procent. Der ligger endnu en del med hensyn til varemodtagelse og lagerstyring og venter på at blive brugt. Men det kommer, siger Søren Jespersen, der mener, at det er bare med at komme i gang med computeren lige meget, hvem man er.

- Der er så åbenlyse fordele ved disse systemer, at det er dumt at lade være. Ingen behøver at frygte, at de ikke kan lære det, siger han.

Brochurer

Staten vil stramme brugen af arbejdsklausuler

Staten vil stramme brugen af arbejdsklausuler

Beskæftigelsesministeren afventer redegørelser fra alle ministerier omkring brugen af arbejdsklausuler og kontrollen af disse

’Black Hverdag’ venter i efteråret

’Black Hverdag’ venter i efteråret

Danmarks Statistiks inflationstal for juli blev på +0,5 procent mod 0,3 procent i juni og 0,0 procent de foregående måneder. Til sammenligning landede inflationen i hele 2019 på +0,8 procent

Grøn omstilling bliver ikke gratis

Grøn omstilling bliver ikke gratis

Det kræver kloge investeringer, og derfor bør man ikke mindst se på, hvordan vi nedsætter behovet for energi

Genskaber landsbystemning i nyt boligområde

Genskaber landsbystemning i nyt boligområde

Arkitekterne Cornelius Vöge har netop afleveret tegnestuens første boligprojekt i hjembyen Roskilde. Det nye boligområde Hyrdehøj Husene skal genskabe stemningen fra landsbysamfundene